HolgerBegtrupsLevned_I

136 Disciple. Og han havde underlig vidst a t sammensmelte deres Lærdomme med sin personlige Kristendom, som visselig var ægte nok. Men ved Siden deraf var han et klart og praktisk anlagt Hoved og kunde give os Unge udmærkede Raad med Hensyn til vore Studier. — Allerede i mit Rusaar gav han mig en Læseplan, som jeg i alt væsentligt fulgte, og det sikrede mig mod de Afveje fra den slagne Bane, som spilder Tiden for saa mange Studenter. Hans Dogmatik kom jeg ikke til a t beundre paa anden Maade end som en grundig gennemtænkt Lærebygning, hvis Paragrafer var lette at tilegne sig. Den Professor, som jeg stod nærmest i aandelig Retning, var Kirkehistorikeren Fredrik Nielsen. Men det var sjældent, a t Aandslivet lod sig skimte gennem hans Forelæsninger, som derimod var godt fyldte med kulturhistoriske Oplysninger. Jeg syntes ikke, at denne myreflittige Mand, der vidste saa uhyre meget, rigtig evnede at gøre sin Personlighed gældende overfor det overvældende Kundskabsstof, han havde til Raadighed. Men han var dog paa sin Maade et betydeligt Menneske, der med Ære beklædte den akademiske Lærestol. Mindre lærd var den godmodige, lidt selvfølende eksege- tiske Professor H. V. Sthyr. — Heller ikke Henrik Scharling, som paa andre Omraader havde ejendommelige Evner, kom til at betyde meget med sine Forelæsninger. Den berømte Forfatter af »Nøddebo Præstegaard« var tør som en Nødde­ knækker, naar han docerede Etik. — Gamle Professor Her- mansen maa vist i sin Tid have været en Mand, der var værd at høre. Men han var nu en affældig Olding, der kun tiltalte mig ved sin ædle Skønhed og de smaa Glimt af jydsk Lune, der fulgte ham til det sidste. Det theologiske Fakultet manglede i mine Studenteraar aldeles den Glans, som H. L. Martensen, og vel ogsaa H. N. Clausen, før havde givet det. — Far havde vist haabet, at jeg skulde faa Lyst til a t blive theologisk Viden