HolgerBegtrupsLevned_I

135 hyllede han Emnet ind i en filosofisk Klædning, der nu maa regnes for ganske forældet. Rasmus Nielsens faa trofaste Disciple har i senere Aar beklaget, a t jeg ikke har taget Mesterens Lære alvorlig nok. Men jeg trøster mig ved, at Kærnen deri tilegnes bedre gennem Kierkegaard og Grundtvig, som han havde laant den fra. Det er ikke af Rasmus Nielsen, men af Grundtvig, jeg har lært at gøre Skel mellem Natur og Aand. Og jeg for­ trøster mig til at sætte dette Skel sikrere end Rasmus Nielsen, som regnede meget af det rent naturlige i vort Sjæleliv ind under den fri Aands Rige. — Derimod staar jeg i nogen Gæld til ham, fordi han saa v ittigt kritiserede Theo- logien som Videnskab. Derved blev jeg bedre frigjort for enhver Sammenblanding af Kristenlivet og den theologiske Tænkning, som det nu blev min Opgave at tilegne mig for at blive Kandidat i Theologien. Jeg tog fra første Færd det theologiske Studium som en ren Skolesag. Jeg lærte mine Pensa som Lektier, og jeg hastede dermed, da jeg godt følte, at denne halvvidenskabe­ lige Syssel med Ting, der fra en helt anden Side vedrørte mit inderste Liv, vilde blive mere og mere ulidelig for mig, jo modnere jeg blev som Menneske. — Naar det lykkedes mig paa fire Aar, inden jeg endnu var fyldt 21, at tage theologisk Eksamen med en pæn første Karakter, saa skyldtes det ikke overdreven Flid, men god Orden i Studiet. Jeg forlæste mig ikke. Jeg sad aldrig over Bøgerne om Natten og sov skikke­ ligt ni Timer af Døgnet. Men jeg studerede efter en fornuftig Plan, som jeg især skyldte Professor Peder Madsen Tak for. Denne retskafne Hædersmand har jeg i Aarenes Løb lært at sætte meget højt. Han var ingen Stormand i Aandens Verden, men en tro Arbejder i sin Herres Tjeneste. Han holdt med rørende Troskab fast paa det forældede dogmati­ ske System, der blev udarbejdet af Luthers ortodokse