HolgerBegtrupsLevned_I

134 havde opgivet sit polytekniske Studium for at blive Theolog, læste nemlig til Filosofikum det samme Aar, og han var saa venlig at indbyde nogle faa Russer til Samtaler om Rasmus Nielsens Filosofi paa sit hyggelige Værelse paa Nørregade. Min Kammerat Emil Thyssen førte mig med til disse Sam­ taler, der gjorde det overflødigt at tage en betalt Manuduk­ tør i Faget. Briicker, som jeg ikke havde kendt før, var en højst elskværdig Mand at gæste, og jeg blev mere begejstret for ham end for Rasmus Nielsen. Ja , jeg kom ligefrem til at sværme for ham, og denne halvt ulykkelige Kærlighed har jeg altid senere bevaret. — Han var syv Aar ældre end mig og havde ingen Anledning til a t modtage det nærmere Venskab, som jeg attraaede. Han hørte jo som bekendt til et udmærket Vennelag af ældre grundtvigske Studenter: Karl Povlsen, Vilhelm Hansen, Frederik Mygind, Johan Borup, Frits Rønning, N. Chr. Munkebo o. fl. Til samme Kreds hørte ogsaa den unge Bagermester Jacob Marstrand. Jeg lærte de fleste af dem flygtigt at kende, men kom naturligvis ikke ind i deres Lag. For dem var jeg kun en ung Mand, der tumlede med tom Logik og Dialektik, mens de for Alvor dyrkede Aandslivet og navnlig var stærkt optagne af Ras­ mus Nielsens Lære om Tro og Viden. Jeg gjorde i mit andet Studenteraar Forsøg paa a t komme ind i dette brændende Spørgsmaal ved a t overvære Rasmus Nielsens Forelæsninger over Religionsfilosofien. Men jeg maa tilstaa, at jeg kun fik grumme lidt ud deraf. — Hver Gang Talen faldt paa »Aandsvirkelighed, d. e. Virkelighed for Aanden« som en Modsætning til den ydre Virkelighed, spidsede jeg Øre. Men naar Professoren saa gik videre og talte om Underne, der kun er fattelige for Troen, skejede han gerne ud i et lystigt Ridt paa Bileams Æsel el. lign., saa jeg gik Glip af den formentlige Kærne i Sagen. Desuden