HolgerBegtrupsLevned_I

133 Dagens Strid fik en anden Side, der minder mere om Kro­ stuen, hvor der drikkes og kævles, end om Valhal, hvor Hejmdal kalder Kæmper til Daad. Jeg greb i min Begejstring fejl ad Folkeligheden, som jeg endnu ikke kendte i dens ædlere Former, og smittede mig med den demokratiske Verdslighed, der altid synes at klæbe ved en politisk Parti­ kamp. Fljemme i Birkerød bestod min »Folkelighed« mest i, at jeg drak 01 sammen med nogle Partifæller, mens vi lyttede til den unge Lærer Jørgensen ved Folkeskolen, der meget fornuftigt manuducerede os i Venstrepolitik. Og Øllet vandt saa meget Overhaand, at vore Sammenkomster stundom udartede til Sold. — Tilsidst blev der dog en Ende paa dette Uvæsen, da jeg ved et Høstgilde, til mine Forældres Sorg og min egen Skam, havde drukket mer, end jeg kunde taale. Fra den Tid fik jeg en grundig Afsmag for den Slags Folkelig­ hed og kom lykkeligvis paa samme Tid godt i Lag med en mere ægte. Under alt dette havde jeg med ret stor Flid begyndt mine Studier ved Universitetet. — Jeg hørte Professor Rasmus Nielsens Forelæsninger til Filosofikum. Men skønt jeg paa Forhaand saae op til den berømte Tænker, der havde staaet Grundtvig saa nær, kan jeg ikke sige, at jeg fik synderligt Udbytte af hans Propædeutik. Jeg forstod kun det halve af hans gammeldags filosofiske Sprog, og naar jeg opnaaede Udmærkelse til Eksamen, skyldtes det kun en farlig Evne til at snakke løs i Professorens Stil. Jeg blev ogsaa skuffet med Hensyn til hans Veltalenhed, der vel ikke ret kunde udfolde sig i Rusauditoriet, hvor det gjaldt om at indprente Tænkningens Former i en umoden Ungdom. — Derimod fik jeg et personligt Udbytte af Forberedelsen til denne lille, løjerlige Eksamen. Valdemar Briicker , der kort i Forvejen