HolgerBegtrupsLevned_I

130 C. Bergs. — Som ivrig Venstremand saae jeg op til Berg som »den store Bondehøvding« og traad te med ængstelig Ærbødighed første Gang ind i hans Stuer i det lille røde Hus i Helsingørsgade. Men jeg blev modtaget med saa folkelig en Gæstfrihed af ham og hans udmærkede Hustru, at det siden blev en stor Fornøjelse for mig a t komme dær. C. Berg var en ægte folkelig Politiker. Hvor stærkt han end var optaget af Taktik paa Rigsdagen og af Valgagitation over hele Landet, glemte han dog aldrig over Dagens Spørgs- maal at se ud i Fremtiden for a t opdrage den unge Slægt til folkeligt Selvstyre. Han havde i sin Tid været en fortræffelig Børnelærer, og han blev til sin Død ved a t være en Lærer for det menige danske Folk. Hans brede Hjertelag for alle »de Smaa« omfattede ogsaa Ungdommen, og hvor han tra f »en lovende ung Mand«, drog han ham med Varme til sig uden smaaligt at regne ud, hvor længe det kunde vare, inden han fik politisk Stemmeret. Det smigrede naturligvis en Grønskolling som mig at blive modtaget med aabne Arme i Bergs Hjem og a t turde tale frit med ham og hans Kone om Politik og andre folkelige Spørgsmaal. — Jeg blev »Bergianer« med Hud og Haar, og naar jeg siden er blevet ved a t være det, skønt den Retning ikke længer har Kurs i dansk Politik, saa tror jeg, det hænger sammen med mit personlige Forhold til gamle Berg. »Men­ nesker« har, ogsaa i Politik, betydet mere for mig end »Sager«, og Berg var et Menneske, som tiltalte mig, gennem vor Modsætning, ved den brede Folkelighed, som var saa smukt personliggjort i ham. — Derimod saae jeg ikke nogen aandelig Stormand i ham og havde godt Øje for, hvad han manglede i dybere Dannelse. — Han vilde dog gerne leve med i det grundtvigske Aandsliv, hvor det ikke kom paa- tværs af hans demokratiske Arbejde. Han var glad ved Ho-