HolgerBegtrupsLevned_I

129 stødende paa mange pæne Borgere. Men den, som var inde under hendes Væsens Magt, blev aldeles taget deraf. Naar hun stillede sig overfor mig og fæstede sine Øjne paa mig under en Samtale paa Tomandshaand, faldt hele mit paatagne Væsen af mig. Jeg maatte, mod min Vane, se hende lige i Øjnene og følte hendes indre Kraft strømme til min Hjerterod. Der var næsten som et Trylleri deri, og derfor var det godt, a t hendes Virkning paa min unge Sjæl var baaret af dyb Menneskekærlighed. Hun vristede mit lukkede Sind op og fyldte det med Livstanker, som jeg altid maa være hende taknemlig for. Da hun aldrig lod andet gælde end det, som stemte med hendes Hjertes Følelser, kunde hun sige de dristigste Ord om vedtagne Dogmer. — Da Talen engang kom paa Læren om evig Fordømmelse, udbrød hun: »Saa sandt hvert Menneske har haft en Mor, kan han ikke gaa fortabt. Hvor kunde en Mor blive salig, naar hendes Barn var i Helvede!« — Da jeg under min theologiske Læsning blev pint af Paulus’ reali­ stiske Udtalelser om Ægteskabet, sagde hun: »Pyt, hvad vil De bryde Dem om, hvad den Pebersvend siger om Kærlig­ hed mellem Mand og Kvinde. Det har han ikke den mindste Forstand p a a !«— Men trods slige kætterske Udtalelser var hun en fuldt troende Kristen. Hun lærte mig at skelne skarpt imellem Theologi og levende Kristendom. Hostrup var ikke særlig yndet af Sognets Flertal, og Fru Hostrup vakte adskillig »Forargelse« i den lille Købstad. Men der var dog nogle Hjem i Byen, som vidste at skønne paa deres Præstefolk og sluttede sig inderligt til dem. — Dette gjaldt især Familien Mørch , som jeg gennem Mantzius og Hostrup lærte at kende. I det Hjem har jeg i min Ungdom tilbragt herlige Timer, og Børnene derfra hører endnu til vore bedste Venner. E t andet Hjem i Hillerød, som kom til at spille en stor Rolle for mig i mine Studenteraar, var Folkethingsmand Holger Begtrups Levned. 9