HolgerBegtrupsLevned_I

131 strup, og det var morsomt at se disse to højst forskellige Mænd færdes sammen i Selskabslivet. Jeg husker, hvorledes de engang var med til et muntert Lag hos Mørchs og begge tog Del i de Unges Dans. Hostrup svang sig som en »Sprin­ ger«, behændigt og gratiøst. Berg drejede sig som et »Taarn« pompøst og tak tfast »avet om« med sin Dame. Det var et frigørende Syn overfor al Pietisme! Mit personlige Bekendtskab med Berg førte mig længere ind i det politiske Liv. Den første af mine Penneprøver, som kom paa Tryk, var et Referat af Grundlovsfesten i Birkerød den 5. Jun i 1877, som jeg skrev sammen med en ældre Parti­ fælle. Det er vist den eneste Bladartikel, som jeg har offent­ liggjort uden Navns Underskrift. — Jeg var ogsaa i det samme Foraar med til et stort politisk Kampmøde i Hel­ singe, hvor Berg og Lars Larsen stredes med Højremændene Johannes Hage, Lars Dinesen og Lucianus Kofod. Men min egentlige politiske Vækkelse fik jeg, da Estrup i Begyndelsen af April 1877 udstedte en provisorisk Finans­ lov. — Jeg var Tilhører i Folkethinget ved det bevægede Slutningsmøde, som gik forud derfor. Og jeg læste med største Begejstring det Digt, som Hostrup skrev i »Dansk Folketidende« til sin gamle Ven Ploug, da denne i »Fædre­ landet« tog Provisoriet i Forsvar. Da det blev Fanesangen for hele min senere Deltagelse i den politiske Kamp, ind­ føjer jeg det her som et vigtigt Aktstykke i mit Ung­ domsliv. Folkesanger, vort Hjerte kær,

I Slægt med Hedens stigende Lærke, Som højt i det gyldne Morgenskær Vort Fribrev løfted paa Toner stærke! Det var dit Haab, der stort og klart Meldte, at Afmagts Tid var omme, Tykkes det nu dig bedst forvart, Puttet i Herremænds Lomme?

9 *