HolgerBegtrupsLevned_I

128 var saa jævn som nogen i sit Væsen og viste mig stor Imøde­ kommenhed, trods min Ungdom. — Ved Aftensbordet, som jeg var med til, gik Talen let og frit, og vort personlige Be­ kendtskab styrkede det Lærlingeforhold, hvori jeg følte mig til ham. Hostrup blev mit Forbillede i alle Retninger. Selv i det ydre vilde jeg gerne ligne ham. Jeg lod derfor mit Haar vokse langt ligesom hans, og det var en Triumf for mig, da en af Mantzius’ Lærere i Tusmørke tog fejl af os og troede, at jeg var Hostrup. Der er ingen af Grundtvigs Præstevenner, der har ind­ virket saa stærkt paa min Livsanskuelse som Hostrup. Han gav mine Tanker den frisindede Retning, som jeg haaber a t have bevaret siden. Han gav mig Syn for Kristendom­ mens Menneskelighed, og han viste mig Vej til Folkelivet som den Strøm, der aldrig maa forsumpe. Allermest kom jeg til a t beundre det Frisind, han viste overfor den unge Slægt, og som synligt voksede med Aarene. Det har jeg altid ønsket a t ligne ham i. Men skønt Hostrup kom til a t betyde saa meget for min aandelige Udvikling, virkede hans Hustru dog dengang end­ nu stærkere paa mig. — Hun var som bekendt en Datter af Digteren Hauch og havde Hauchernes varme Blod forenet med en djærv Sandhedskærlighed, der maaske var en Arv fra hendes mærkelige Mor. Hun elskede og beundrede sin Mand, med hvem hun delte Tro og Livssyn. Men hun var en stærkere Personlighed end ham. Det var vist ikke for meget sagt af Hostrup, hvad han skrev til hende i en af sine sidste Sange: Du har gjort mit Halvliv helt! Helt levede hun ud af sit brændende Hjertelag og fyldte Hjemmet med sin Varme, mens han kastede sit milde Lys ind deri. Hendes dristige Ord og afgørende Domme var ikke løs Tale. De kom fra Hjertet og Leveren og kunde virke fra