HolgerBegtrupsLevned_I

127 sluttede sig nærmest til den moderne Realisme. Hans Ynd- lingsdigter var Henrik Ibsen, hvis Dunkelheder han forstod at oprede. — I det hele blev Birkerødkredsen nu mere æste­ tisk end religiøs. Mantzius nød de stærke Disputer mellem Rosenberg og Bang. Nordal Rolfsen, der slog sig ned i Birkerød, digtede vittige Viser om de to Kamphaner. Han sparede heller ikke »den gamle Patriark«, som selv morede sig kostelig over Nordmandens godmodige Vid. Tonen paa Kostskolen kom højt op i de Aar. Men som indfødt Birke­ rødder var jeg ikke fri for at se lidt skævt til dette aand- rige Væsen, der trængte vore egne, mere landlige Leveformer en Del i Baggrunden. Det grundtvigske Liv, som jeg nu maatte savne i Mant­ zius’ Hus, fandt jeg imidlertid ny Næring for i et andet Hjem, der aabnede sig for mig i mit Rusaar. Det var Ho­ strups i Hillerød. Paa Mantzius’ Anbefaling kom jeg til at undervise Ho­ strups ældste Søn Helge i Oldnordisk. Jeg tog til Hillerød en Eftermiddag om Ugen og havde flere Timers Ophold i Præstegaarden hver Gang. — Helge Hostrup var en meget smuk, halvvoksen Knøs paa fjorten Aar, rank og kraftig bygget med blaa Øjne og dejligt gult, kruset Haar, som han bar langt, da hans Mor ikke vilde have, at det blev klippet. Han lignede i mine Øjne de unge Kongesønner, som vi læste om i Sagaerne. Baade han og hans yngre Søskende var fri og venlige imod mig, og deres originale indbyrdes Lege var morsomme at se paa. — Helge og jeg læste Snorres Gylfagin- ning og Stykker af Heimskringla, som jeg tror til fælles For­ nøjelse. Men det, som gjorde mine Besøg i det Hostrupske Hus mest værdifuldt for mig, var dog, at jeg lærte Forældre­ ne nærmere a t kende. For Hostrup havde jeg fra Barnsben den største Beun­ dring. Derfor var det med Ærefrygt, jeg nu kom ind i hans Hjem, og jeg turde ikke tale aldeles frit til ham, skønt han