HolgerBegtrupsLevned_I

126 lille grundtvigsk Vennemøde med en Mængde Taler og Sange. Brudgommen selv talte Gang paa Gang og var højt begejstret. Glansen af dette Gilde laa længe som en Glorie om Skrø- ders Hoved. Jeg tror endog, at Mantzius tænkte paa at tage ham til Medbestyrer. Men det varme Venskab køledes efter et Par Aars Forløb, da det viste sig, a t den livlige Mand var en forsømmelig Lærer og i det hele knapt havde aandelig Valuta for de mange Veksler, han udstedte. Det endte med et skarpt Brud imellem ham og Mantzius. Skrøder søgte Præstekald, og da han var ude af Sagaen, sank Bevægelsen, han havde vakt, lige saa hurtig sammen, som den var blusset op. — Mantzius søgte nu sine Lærere fra andre Kredse end den grundtvigske, og da der var begavede Folk iblandt dem, fik Skolen i de følgende Aar et helt andet Præg end før. Den fik Dimissionsret til Artium, og Undervis­ ningen blev helt anlagt derefter. Men der førtes fremdeles et interessant aandeligt Liv udenfor de fastlagte Skolerammer. Dette skyldtes i Særdeleshed den unge Lærer P. A. Rosen- berg, der kom til Birkerød i Fyr og Flamme for Rasmus Nielsens Ideer. Rosenberg beundrede især Rudolf Schmidt, som netop dengang havde vakt Opsigt med sit Skuespil »Den forvandlede Konge«. Han fremhævede ham som Danmarks største dalevende Digter og talte forbitret om den Ringeagt, Brandesianerne viste ham. Nu blev Søren Kierkegaard, Rasmus Nielsen og Rudolf Schmidt de Navne, der hyppigst nævntes i Birkerødkredsen, og som de Unge drøftede med mer eller mindre Forstaaelse. Da Rosenberg var et meget livligt og elskværdigt Menneske, en udmærket Oplæser og en glimrende Idrætsmand, blev han snart Sjælen i Skolens Liv og fortjente at være det. Men nogle Aar senere fik han en farlig Konkurrent i den klarttænkende theologiske Kandidat N. H. Bang, der var lige saa kritisk, som Rosenberg var begejstret. — Bang