HolgerBegtrupsLevned_I

116 undervise et Par unge Mennesker paa hans Skole i dette Fag under deres Forberedelse til Artium. Nogle Aar efter, at jeg var blevet Student, skete der den Skandale, at Dr. Pingel fik sin Afsked paa graat Papir fra sin Stilling som Lærer ved Metropolitanskolen. Den egentlige Grund var, a t han som frisindet Politiker optraadte meget skarpt imod den daværende provisoriske Regering. Men som en smukkere Forklaring angav man, ligesom Sokrates’ Fjender i Athen, a t han gjorde Skolens Ungdom Skade ved sine fritænkerske Lærdomme. Ja vist var Dr. Pingel Fritænker, og da han var en levende Skolemand, kunde han naturligvis ikke skjule det for sine voksne Disciple. Han maatte forkynde sit Livssyn for os, og det gik i Retning af en ædel Naturalisme, baaret af Tro paa Sandhedens Sejer og det Godes Fremgang under den stadige Udvikling af Menneskeslægten. — Han var dog mere Idea­ list end Naturalist, og der var i hans Fritænkeri en mystisk Stemning, som f. Eks. fandt Udtryk i disse O rd : »De Kristne tror paa en Fader i Himlene, men jeg tror paa Naturen som en Moder!« — Han spottede aldrig den kristne Tro og øn­ skede ikke at rive den ned. Hans Maal var at hjælpe os Unge til et Livssyn, der var baaret af Aand, og han nærede Afsky for en rent materialistisk Betragtning af Tilværelsen. Han stod begejstret paa Asernes Side i deres Kamp mod Jætterne, og det ildnede han os til ogsaa at gøre i al vor Færd. — Jeg er til denne Dag taknemlig for, at den ny Tids Tanker.mødte mig i denne ægte menneskelige Aand. Ja , jeg vover den Paastand, a t Pingels aandelige Paavirkning var en bedre Forberedelse for Troslivet i den voksne Alder end den forordnede Religionsundervisning i Latinskolen. For Resten havde vi fuld Frihed til at modsige ham. Og naar man herimod indvender, a t hans Alder og Udvikling dog maatte give ham for stort et Overtag i Talen om saa- danne Spørgsmaal, saa vil jeg svare, at hans naive Ung