HolgerBegtrupsLevned_I

115 Begejstring om vor Guldalders Digtning som om den ny, der nu var i Frembrud. Han gjorde selv ny Opdagelser i vor ældre Literatur, mens han gennemgik den med os. — Især var jeg med Glæde Vidne til, hvorledes Grundtvig, som han i Begyndelsen havde spottet lidt ad, bogstavelig fra Dag til Dag voksede i hans Øjne til en Kæmpeskikkelse, som han saae op til med dyb Ærbødighed. Paa dette Felt fandt Dr. Pingel og jeg hinanden, saa han mange Aar efter kunde sige til mig: »Vi to er jo paa en Maade begge Grundtvigia­ nere!« — Det er let a t forstaa, hvilket Sving det gav mit aandelige Liv, a t jeg midt i den latinske Skole mødtes med noget af det Aandsliv, som jeg var hjemme i fra min første Barndom. Det samme gjaldt paa et andet Omraade af Pingels Un­ dervisning. — Ved den ny Skoleordning, der traadte i Kraft, netop som jeg blev Elev i Metropolitanskolen, var det foreskrevet, at der skulde undervises i »Oldnordisk« i de to øverste Klasser. — Dr. Pingel paatog sig dette Fag. Men han var selv en Begynder deri og maatte saa a t sige lære Sproget sammen med sine Disciple. — Dette gjorde hans Undervisning dobbelt levende for os. Vel talte han i Først­ ningen lidt ringeagtende om de gamle Nordboers Kultur i Sammenligning med Grækernes. Men snart fik han Sans for Kraften i den islandske Sagastil og citerede med Begejstring mit Yndlingsvers af Grundtvigs Krønnike-Rim:

Som Romerspyd og Pile Mod Mjølner i sin Drift, Saa er latinske Stil Mod Islands Sagaskrift!

Intet Under, a t min gamle Kærlighed til den oldnordiske Digtning fik ny Næring under en saadan Lærers Vejledning. — Jeg havde allerede hos Mantzius lært en Smule Oldnordisk. Men nu tog jeg grundig fat paa Studiet deraf. — I mit sidste Skoleaar blev jeg endog Lærer deri, da Mantzius lod mig