HolgerBegtrupsLevned_I

117 dommelighed og vor tidlig udviklede Intelligens bragte mere Jævnbyrdighed imellem os, end en udenforstaaende vilde regne med. — For dem af Klassens Elever, der endnu var Børn i Tankegangen, var der heller ikke stor Fare for aandelig Voldførelse, da Dr. Pingels begejstrede Taler om Aandslivet sikkert gik langt over deres Hoveder. Der var vist desværre heller ikke nogen Barnetro at nedbryde hos de fleste af mine Kammerater. For mig kom der ingen Trosanfægtelser deraf. Men jeg fik en Hjælp, der var langt bedre end det næste Aars filosofiske Forelæsninger, til at klare mig, hvorledes Kristendom lader sig forlige med Sans for Menneskeaandens videnskabelige Fremskridt. Jeg har derfor altid været Dr. Pingel inderlig taknemlig for, hvad jeg lærte af ham. — Skønt jeg siden kun sjælden tra f ham, glædede det mig altid at mærke, at han tænkte venligt paa mig og kunde billige de Udtalelser af mig, som kom ham for Øje. Trods den Glans, som Dr. Pingels Timer kastede over det sidste Aar af min Skolegang, kan det ikke nægtes, at jeg efterhaanden blev træ t af Lektielæsningen og løjede af i min Flid til stor Bekymring for min kære Far. Ja, jeg blev ligefrem doven, og da jeg samtidig gjorde det første Be­ kendtskab med bajersk 01, kom der en Periode i mit Ung­ domsliv, som jeg just ikke er stolt af. — Johannes Lunddahl beskrev den, lidt overdrevent, i en Vise, der begynder saaledes:

Begtrup i sin Ungdomsalder Vandred ej paa Dydens Sti, Han til Bajre stærkt forfalder, Helst fra Tuborg Bryggeri, Og han daglig drikker — uf! — Otte (?) Bajre i en Ruf!

Jeg var kommet i Lag med nogle unge Mennesker fra Birkerød By, og vi samledes hos en Købmand, der leverede