HolgerBegtrupsLevned_I

114 tende omRomernes aandløse Efterligning af Grækerne, men fremhævede deres Grammatik, som han stillede i nyt Lys ved Hjælp af den sammenlignende Sproggranskning. — Men rigest blev hans Timer i dansk Literatur, hvori vi oplevede Poesiens Glæder sammen med vor Lærer. Jeg husker, som det var igaar, hvorledes han en Foraars- dag, den 9. April 1875, kom trippende ind i Klassen med to smaa Bøger i Haanden og sagde, at han i Dag vilde lade den ældre Literatur hvile, for her var to ny Digterværker, som han var blevet saa opfyldt af, a t han maatte tale til os der­ om. — Det ene var C. Rosenbergs »Sjælenes 0«, som jeg ogsaa lige havde læst hjemme i Birkerød. Det er et klang­ fuldt Kvad med oldnordiske Stavrim, som gengiver et skønt indiansk Sagn, og han læste med Begejstring et Afsnit deraf højt for os. — Det andet var Holger Drachmanns »Dæmpede Melodier«, som nylig var udkommet. Jeg kan endnu høre Klangen i Pingels bevægede Røst, da han oplæste det herlige Digt »Landnamsfarten«, som skildrer de gamle Nordboers første Færd over Havet til Island. — Sjælden har et Stykke Poesi grebet mig saa stærkt. Jeg var jo fra min tidlige Barn­ dom blevet godt kendt med de norrøne Sagaer og Kvad, som her gav mægtig Genlyd i den unge danske Digters Ord. — Da Pingel havde læst dette Digt for os, sagde han med rystende Stemme: Jeg tror, at vi her staar overfor en ny Digtning, som maaske tør stilles ved Siden af Oehlenschlå- gers »Guldhorn« fra 1802. — Saaledes blev jeg indviet i det »Gennembrud« i vor Literatur, som fulgte efter Georg Brandes’ berømte Forelæsninger et Par Aar i Forvejen, og som man med et mindre heldigt Navn kaldte »Realismen«, i Modsætning til den gamle »Romantik«. Dr. Pingel stod dengang Brandesianerne nær og bragte os ved Lejlighed friske Bud derom. — Men han var ikke saa overfladisk, at han af den Grund kastede Vrag paa den ældre Tids Aandsliv. Nej, han talte med samme levende