HolgerBegtrupsLevned_I

113 ellers var optaget af en lille fast Klike af ældre Herrer, der boede i Holte, Lyngby eller Gentofte: Dispacheur Svendsen, Grosserer Julius Schmedes, Skolebestyrer Frische, Politi­ assistent Kancelliraad Blom m. fl. Jeg sad saa stille som en Mus og hørte deres Samtaler om Dagens Spørgsmaal, kryd­ rede med smaa, lidt vovede Anekdoter. — Disse daglige Jernbanerejser var ingenlunde ubehagelige. Men de trættede mig dog umærkelig, saa a t jeg sjælden havde Appetit til den ensomme Middag, der ventede mig Kl. 4 1 4 hjemme i Spisestuen. — For mindre Børn maa disse stadige Jernbane­ ture i urolige Kammeraters Selskab vist virke baade slø­ vende og verdsliggørende. Mine to sidste Aar i Metropolitanskolen blev meget mere lærerige end de to første. I de øverste Klasser blev Undervisningen taget paa en hel anden Maade end i Mellem­ klasserne, og her fik vi to virkelig gode Lærere i Skolens Rektor, Professor F. C. Birch og Dr. phil. J . V. Pingel, der begge underviste os i Hovedfagene: Dansk, Latin og Græsk. Om Professor Birchs gammeldags, men livlige Undervis­ ning vil jeg henvise til, hvad jeg har fortalt i »Minder fra Metropolitanskolen«. Men om Dr. Pingel maa jeg skrive lidt her i »mit Levned«, da jeg skylder ham det bedste, som jeg fik ud af disse Aar i Latinskolen. Han havde taget den store filologiske Eksamen med Ud­ mærkelse og siden erhvervet Doktorgraden ved en Afhand­ ling om de græske Giganter. Men han var saa langt som muligt fra a t være en lærd Pedant. Alt hvad han underviste i, kom der levende Aand over, saa vi fulgte ham med Be­ gejstring. — Hans Yndlingsfag var Græsk, som han gerne vilde have gjort til Grundlag for Ungdommens klassiske Dannelse i Latinens Sted. Han lærte os at beundre Homer, _ Æskylos, Herodot og Platon og gav os, trods vor fattige Sprogkundskab, et virkeligt Indtryk af den fri Menneske- aand hos Hellenerne. — I Latintimerne talte han lidt spot- Holger Begtrups Levned. 8