HolgerBegtrupsLevned_I

112 lille Flok af Todies Venner til Sang og opbyggelig Samtale under fri Former. Troens Lys var tændt i Stagen og skinnede for alle dem, der kom i hendes hyggelige Stue. Hun havde en sjælden Evne til altid a t faa Samtalen ind i et alvorligt Spor, tit mere ved a t spørge end ved selv a t fortælle. Hun kaldte altid det bedste frem hos mig ved sin lyttende Op­ mærksomhed, paa samme Tid som hun med det største Fri­ sind kunde følge os unge i vore spirende Forhaabninger og muntre Skæmt. Hvor tit er jeg ikke gaaet fra Asylet med Sjælen fyldt af glade Tanker om vort aandelige Fællesskab. Meget af det samme fandt jeg i Fru Schellers Hus, hvor Alvor og Gammen ogsaa kønt forenede Gamle og Unge. — Johannes Scheller blev konfirmeret af Hostrup, og det bi­ drog til, a t vi andre kom tiere for at høre ham i Slotskirken. Jeg fandt, a t Hostrup mindede om Apostelen Johannes, og blev meget grebet af hans evangeliske Tale. — Far satte ogsaa megen Pris paa Hostrups Prækener og elskværdige Personlighed, skønt de var uenige om det rette Forhold mellem Sogn og Menighed. Hostrups Venner i Birkerød hørte til de faa trofaste Tilhørere, Far havde om Søndagen. Kun paa store Festdage mødte de andre Sognebørn troligt, dels for at være med til Andagten og dels for redeligt at betale Højtidsoffer til Præst og Degn. Det sidste forhøjede unægtelig ogsaa Festen for os Børn. Jeg har som lille Dreng set med Spænding paa den lange Række af Mænd, som vandrede op til Alteret med deres Offersedler, mens Skole­ lærerne stod i den øverste Stol og istemte: »Med høj og festlig Jubelklang —« Bagefter havde vi Børn den store Fornøjelse a t tælle Offerpengene hjemme i Præstegaarden. Vi fik hver som Løn derfor en Firskilling, som var den hyppigst forekom­ mende Mønt i Bunken. De søgne Dage kørte jeg nu daglig med Toget til Køben­ havn. Jeg sad gerne i en Krog af 2. Klasses Røgkupee, som