HolgerBegtrupsLevned_I

109 maaske samtidig forlader deres Hjem for »at komme ud i Verden«. En meget større Forandring gjorde det i min Tilværelse, da jeg efter vel overstaaet »Fjerde Klasses Eksamen« i Sommeren 1874 flyttede hjem til Birkerød igen, mens jeg i mine sidste to Skoleaar daglig kørte til København med Toget. Vi havde nemlig opdaget, at dette godt lod sig gøre og vilde spare Udgifter, skønt Far var saa flot at give mig et Abonnementskort til 2. Klasse. Tante Asta var vist ikke ked af at miste mig som Pen­ sionær, og selv var jeg meget glad ved den ny Ordning. — Jeg havde ganske vist kun sjælden lidt af Hjemvee. Men Hjemmet var dog blevet mig dobbelt kært ved min Fra­ værelse derfra. — Aa, hvor jeg husker den første Gang, jeg kom til Birkerød efter min Indflytning i Viktoriagade! — Jeg gik de tre Mil tilfods. Det var en dejlig klar September­ dag i 1872. Turen gik rask. Jeg kunde gaa en Mil i Timen og holdt nøje Regnskab med Vejstenene for ikke at sakke ud af det hurtige Tempo. Men da jeg kom forbi Rudergaard, hvor Kongevejen til Frederiksborg begynder, og første Gang saae Birkerød By med Kirken og Nobis Mølle i det fjerne, gik jeg et Øjeblik i Staa over Gensynet. Til Venstre havde jeg Furesøen, Vasevejen og Bidstruphegn bag Præste- gaardens Eng. Til højre laa Ruderskov med Lollikehusene ud til Kongevejen. Mit Hjerte bankede, og det kan nok være, at jeg satte en god Slutningsspurt ned og op ad Dumpedals Bakke for at naa mit kære Hjem. — Paa Vejen op gennem Havegangen standsede jeg dog ved det lille gamle Æbletræ med »Præsteskæg«, som netop var modne paa den Tid af Aaret. Jeg plukkede mig et Par, som læskede godt efter den lange Fodtur og gav mig en sød Forsmag paa Hjemmets Glæder.