HolgerBegtrupsLevned_I

110 Dagen efter var det meget sværere at rejse tilbage til København, end det havde været en Maaned før, og i den næste Uge længtes jeg ikke saa lidt. Men senere kom jeg saa tit hjem, at det ikke oprev Sindet, naar jeg skulde tilbage til København om Aftenen. Dog var det dejligt, da jeg i 1874 kom til at bo i Kammeret ved Siden af Fars Stue, hvor der ikke længer var fremmede Drenge at trækkes med. Jeg havde kun min lille Broder Erik til Sovekammerat. Vi var gode Venner. Han rettede sig gerne efter mig og underholdt mig om Aftenen med kostelige smaa Historier, som han kunde digte paa staaende Fod. Til andre Tider gik hans livlige Fantasi paa Afveje, saa han indbildte sig at have nu en, nu anden dødelig Syg­ dom. Men det lykkedes mig dog som Regel a t berolige ham. I yderste Nød løb han sommetider midt om Natten ned til Mor og vendte kort efter tilbage, noget slukøret, men godt trøstet for sin nervøse Angst. — Mit daglige Samliv med Far blev nu optaget igen. Jeg skrev Breve for ham og hjalp ham ved Nytaar med at affatte de vanskelige Indberet­ ninger om Sognets Skolevæsen osv. Til Gengæld var han min Raadgiver i Latin, og i Ferierne læste vi »for vor For­ nøjelses Skyld« Cicero sammen. Mor havde, som tidligere berørt, i sin Virketrang og Lyst til a t føre stort Hus, sat igennem, a t der blev holdt et lille Pensionat i Præstegaarden for unge Piger, som vist havde Gavn af hendes kloge og elskværdige Opsyn. Dette var rigtignok et anderledes behageligt Selskab for mig end de kedelige Drenge, vi før havde haft i Huset. — Jeg kom paa en snurrig Fod med disse ny Husfæller. Jeg titulerede dem altid meget formelt, men havde for Resten mange Løjer med dem. Sammen med Schellers Døtre og Sønner, Mant- zius’ ugifte Lærere og nogle af hans ældste Elever dannede vi et muntert Kompagni, der aldrig var i Forlegenhed med Anvendelsen af vor Fritid. Vi turede i Omegnen, legede og