HolgerBegtrupsLevned_I

108 Drengene fniste og hviskede til hinanden. Ja , der foregik endog et Bombardement med Smaasager tværs over Gulvet bag Provstens Ryg, uden at han opdagede det. Kun en enkelt Gang, da en vildfarende Katekismus faldt ned med et Klask midt paa Spisebordet, standsede han brat og sagde uden kendelig Vrede: »I skal være skikkelige, Børn!« Jeg tror, han satte særlig Pris paa de faa, hos hvem han fandt nogen forstaaende Opmærksomhed. — Da jeg sidste Gang var hos ham, medbragte jeg et Brev fra Far med 20 Daler i Honorar. Men han slog afværgende ud med Haanden og sagde med et venligt Sm il: Clericus clericum non decimat. (d. v. s. »Præster tager ikke Tiende af hinanden«). Jeg maatte beholde Pengene, og da jeg sagde Farvel og Tak, sagde han til mig: »Kan du sige til din Far, at du har været en god Dreng!« — Den Hilsen turde jeg af Beskedenhed ikke over­ bringe. Men jeg tror nok, Far blev glad ved at faa Pengene tilbage. Han forklarede mig fornøjet de latinske Ord, som jeg nok kunde huske, men ikke rigtig havde forstaaet Me­ ningen af. — Hvad jeg bedst mindes af Fogs Undervisning, er de etiske og filosofiske Strøtanker, han fremsatte. Men jeg husker dog ogsaa, at han fortalte Træk fra sin Sjæle- sørgergerning, som vidnede om alvorlig Kristendom. Min Konfirmation foregik i Begyndelsen af Oktober 1873 hjemme i Birkerød Kirke, hvor jeg blev stillet op mellem Fars andre, temmelig lavstammede Konfirmanter. — Jeg kan ikke sige, at denne Ceremoni fra Christian den Sjettes Tid fik noget dybere kristeligt Værd for mig, undtagen der­ ved, a t jeg fra nu af kunde være med til Altergangen. — Heller ikke i borgerlig Henseende blev Konfirmationen skel­ sættende i mit Liv. Jeg havde i Forvejen regnet mig selv for voksen. Men andre gjorde det vist først en god Tid senere. Dertil kom, at min Skolegang naturligvis fortsattes uden Forandring. — Helt anderledes maa det være for de mange, der holder op at gaa i Skole efter deres Konfirmation og