HolgerBegtrupsLevned_I

107 dertil hos Holmens Provst, den senere Biskop B .J . Fog. Han boede paa »Gammelstrand« ovenover et af »Fiskehusene«, og vi blev underviste i hans rummelige Spisestue, hvor der stod et stort Bord i Midten, mens vi Drenge sad paa Stole langs Væggene. — Fog var en høj smuk Mand med rødligt Ansigt

og dybsindige Øjne, der dog ofte røbede Aands­ fraværelse. Han var lem­ fældig i Overhøringen. Men hans Forklaringer af Katekismen gik vist de fleste af Tilhørerne over Hovedet. Jeg, som var skolet gennem Sam­ taler med Far, kunde dog nok følge ham i Tanke­ gangen, og det samme gjaldt de to andre La­ tinskoleelever i Flokken. Den ene var Alexander Foss, hvis gode Evner jeg snart opdagede. Han var et Aar ældre end mig og den højeste af Kon­

H olger Begtrup, 14 Aar gi.

firmanterne med et dannet og sikkert Væsen. Den anden var Reginald Fog, der senere blev Oberst og Chef for Se­ kundløjtnantsskolen paa Kronborg. Han forekom mig den­ gang noget vigtig. Naar Provst Fog skulde udrede en Læresætning for os, kom han tit i sin Distraktion ind paa en lang Udvikling, som endte med, a t han hen i Vejret sagde: »Hva? Hva? Hva?« indtil han sluttede med et kraftigt »Ja« paa sit eget Spørgs- maal. — Under saadanne smaa Foredrag gik han op og ned ad Gulvet uden at ænse den voksende Uro omkring ham.