HolgerBegtrupsLevned_I
106 skolen dengang ganske godt til sit Ry som Landets Møn sterskole. De fleste af Drengene i min Klasse kom fra vel havende og ansete københavnske Hjem og bar Præg af den Dannelse, de dær havde faaet. Mange af dem er senere selv blevet ansete Mænd i vort offentlige Samfund. Der var ingen Raahed og umoralsk Snak iblandt dem. I det mindste kom det aldrig mig for Øre. Og selv de Abekattestreger, hvormed vi krydrede det daglige Livs Trivialitet, gik sjælden videre, end a t Lærerne kunde bære over dermed. — Slags- maal, som jeg var vant til fra Birkerød, var her en stor Sjældenhed. Men Drilleriet var til Gengæld meget udbredt iblandt os. Skønt jeg kom ind i Flokken som en Ugle mellem Krager, lærte jeg snart at skræppe med de Fugle, jeg var iblandt, og jeg er bange for, at jeg i Virkeligheden blev en af de værste til at tirre sindige Kammerater med smaa Spydig heder og idelig gentagne Øgenavne. — For en finere moralsk Opfattelse var dette en slem Forsyndelse, som længe blev hængende ved mig, og som jeg tit har haft Ulempe af i mit senere Liv. Men det maa undskyldes med, at det var en Slags Krigsmaling, hvormed jeg dækkede mig for ikke at saares i mine dybere Følelser. Samlivet i Skolen fik derved Præg af et vel gennemført Skuespil, hvori hver gav sin Rolle. For mit Vedkommende skete dette temmelig bevidst, da jeg i Grunden stadig følte mig som paa en fremmed Scene. — Men jeg fik dog et Par gode Venner i mine Klassekammerater Johannes Lunddahl, der var en Præstesøn fra Landet ligesom mig, og Laurits Kolderup-Rosenvinge fra København. De to var fri for alt paataget Væsen, og med dem stod jeg paa en mere naturlig Fod, især naar de besøgte mig hjemme i Birkerød. E t Aarstid efter, at jeg var kommet til København”skulde jeg konfirmeres, og Far bestemte, at jeg skulde forberedes
Made with FlippingBook