HolgerBegtrupsLevned_I

100 lidt vanføre Legeme. Kun hendes friske, rødmussede Ansigt med de straalende Øjne bragte Bud fra Sjælen, som sad i Skjul derinde. Hun var en Mester i a t omgaas de unge Studerende, som var hendes Pensionærer, og lede den muntre Samtale ved Bordet, mens hun med smaa, tilsyneladende uskyldige Bemærkninger forstod a t rette deres Fejl. — Min Fætter Carl Bech fra Slagelse, der læste til Ingeniøreksamen, var med sit elskværdige, milde Væsen en god Støtte for hende overfor det øvrige Selskab. — Den syttenaarige Henrik Crone, der studerede paa Landbohøjskolen og siden blev gift med min muntre Kusine Christine Bech, var mærkelig tavs og blev drillet lidt derfor af Tante Asta. Men han var, trods sin Ungdom, en mandig Karakter, som vi alle havde Respekt for. — Hertil kom i 1873 to nybagte Studenter fra Vejle: den alvorlige Filolog H. P. Hansen (Hoff), der endte som Rektor i Nykøbing paa Falster, og den pudsige lille Theolog med kridhvidt Haar, Peter W ittrup, der var naivt optaget af sin egen Person og af det muntre Liv i Studenter­ foreningen. Blandt disse voksne Mennesker gik altsaa jeg som en op­ løben trettenaars Dreng. Henrik Crone, der kun var fire Aar ældre, sagde »du« til mig, mens jeg sagde »De« til ham. De andre fandt det naturligt, eftersom de regnede mig for at være Barn endnu. Men jeg ærgrede mig derover, da jeg i mit stille Sind ansaa mig for jævnbyrdig med de voksne Pensionærer i personlig Udvikling. Jeg har med dette i Minde altid vogtet mig for a t behandle Drenge i Overgangs­ alderen fra oven ned. — Af Krop var jeg ogsaa allerede den­ gang nogenlunde voksen. Men jeg manglede Evne til, trods min udprægede Selvstændighed, at gøre mit Indre gældende i min ydre Optræden, og fik derfor et kejtet og indesluttet Væsen, der sikkert voldte min gode Tante megen Bekym­ ring og Ubehag.