HolgerBegtrupsLevned_I

101 Mit Tankeliv kendte hun ikke meget til og følte ingen Sympati for de grundtvigianske Meninger, jeg nu og da røbede. Hun betragtede vel nærmest min mutte Opførsel som Tegn paa, a t jeg manglede ydre Dannelse, og satte sig derfor den Opgave at meddele mig den Politur, som kræ­ vedes af et ungt Menneske, der skulde færdes i det køben­ havnske Selskab. Dette praktiserede hun ved smaa skarpe Rettelser af min Adfærd ved Bordet, under Samtaler i Dagligstuen og paa vore Spasereture i Gaderne. — Men herimod reagerede jeg trodsigt ved med Vilje at gøre mine Manerer mere ubehøvlede, end de var af Naturen, og ved at stemple de vedtagne Regler for dannet Omgang som uægte Fagter. — Jeg mindes med Skamfuldhed de Sammenstød, med ubeherskede Ord fra begge Sider, som denne staaende Strid fremkaldte, og jeg erkender, desværre for sent, at det ikke var med Urette, a t hun i et hidsigt Øjeblik kaldte mig for »en Okse«. Højdemaalet naaede disse Skærmysler paa min Fødsels­ dag, Aaret efter a t jeg var kommet til København. — Det var aftalt mellem Mor og Tante Asta, at de i Dagens Anled­ ning skulde mødes med Ungdommen fra begge Hjem til en lille Fest i Dyrehaven. Men da alt var i Orden til Afrejsen fra Viktoriagade, erklærede jeg bestemt, at jeg ikke vilde med, jeg maatte blive hjemme for at repetere til Eksamen. Efter forgæves Forsøg paa a t tale mig til Rette, kørte alle de andre til Skoven, mens jeg blev siddende ene i mit lille Kammer. — Jeg tror, at det er den eneste virkelig triste Fødselsdag, jeg har oplevet i mit lange Liv. Jeg husker grant, hvorledes jeg sad mutters ene og gumlede paa »en rar, sparsommelig Kage«, som Mor havde sendt mig, mens Taarer af den værste Slags, fremkaldt af Medlidenhed med mig selv, trillede ned paa Kagen, der var noget tør. — Enten jeg tænker paa min egen Taabelighed eller paa mine kære Slægtninges Fest uden Fødselsdagsbarnet, maa jeg erkende,