HolgerBegtrupsLevned_I

99 mig. Jeg var især bange for Tjeneren, som vartede op ved Bordet. Geheimeraaden lod mig se sine ni pragtfulde Ordner, der havde »faglig« Interesse for mig. — Kort i Forvejen havde jeg første Gang set en Kammerherrenøgle paa nært Hold. Den blev baaret af gamle Stiftamtmand Simony, da han var med til min Søster Christines Bryllup, den 12. Juni 1872. — Ved samme Lejlighed blev mine ærgerrige Drømme næret ved, at Onkel Reinhardt ved Bryllupsbordet holdt en Tale for Brudens Søskende, hvori han spaaede, at jeg en Gang skulde blive Minister — ligesom Bødkersønnen C. C. Hall fra Christianshavn. — Dette stolte Haab gik aldrig i Op­ fyldelse, og i det hele maa jeg sige, at det kun har været en forbigaaende ulykkelig Kærlighed, jeg har baaret til Livet i den fornemme Verden. Hjemme hos Tante Asta skulde man have troet, at jeg maatte befinde mig inderlig vel. — Hun var elsket af alle sine Søster- og Broderbørn, som hun omfattede med op­ ofrende Kærlighed. Hendes Stuer var Familiens Central­ station i København, hvor Slægtninge fra By og Land stadig tyede hen for at faa gode Raad og virksom Hjælp, hvad enten det gjaldt Indkøb og lignende praktiske An­ liggender, eller det drejede sig om vanskelige personlige Spørgsmaal, Hjertesorger eller unge Forhaabninger, der trængte til a t faa Luft. — Tante Asta var klog og raadsnar, elskværdig og vittig med en lille Tilsætning af den Spydig­ hed, som desværre hører til vor Families Særpræg. Inderst inde ejede hun et varm t Hjertelag. Men det fik sjælden Ud­ tryk i ligefremme, hjertelige Ord. Derimod ytrede det sig som Solglimt i hendes livlige Væsen og let konverserende Tale. — Hun havde i sin ensomme Stand vænnet sig til at være paa Vagt mod Blottelser og havde med Snilde formet sin Om­ gængelse med andre Mennesker saa sikkert, at den var som den fikse Dragt, der skjulte hver Mangel ved hendes lille, 7*

Made with