HolgerBegtrupsLevned_I
98 mig for mit sære Væsens Skyld. Men det trængte jeg unæg telig til. I det hele har jeg tilbragt mange fornøjelige Timer i dette Hjem, hvor der ikke taltes aandrigt, men hvor der raadede en hjertensgod, bestandig borgerlig Tone. Fabers boede i Blancogade (nu Fredericiagade) mellem Bredgade og Amaliegade nær ved Amalienborg. Denne Om stændighed havde voldt, at jeg paa Besøg hos mine borger lige Frænder fik et Glimt at se af det fornemme Liv i Kon gens Omgivelser, ligesom naar jeg besøgte Tanterne paa Fredensborg. — I August Maaned 1869 var jeg med Mor nogle Dage derinde i Anledning af, a t Tante Sophie havde faaet en lille Søn, den 5. August. Det var netop i de samme Dage, da Kronprins Frederik holdt Indtog i Staden med sin svenske Brud, og den Stads fik jeg derfor a t se. Min ældre Fætter Frederik Faber tog mig med ud paa Langelinje, da Kongeskibet kom sejlende ind under øredøvende Kanon salut fra Kastellet, og bagefter stod vi i den store Trængsel i en af de Gader, hvor de kongelige Kareter rullede forbi. Det var første Gang, jeg fik et levende Indtryk af gala- klædte Rangspersoner. Aaret efter kom Geheimeraad J . P. Traps yngste Søn Cordt Einar i Huset hos os for at gaa i Skole hos Mantzius. Trap, som udgav Hof- og Statskalenderen, forærede Far et Eksemplar af denne fornemme Bog for 1870, og den blev en kær Læsning for mig. Jeg fordybede mig især i Rang forordningen, som jeg snart kunde udenad paa mine Fingre, og som jeg siden aldrig har glemt. Dog har jeg ikke opnaaet, hvad jeg dengang drømte om, at se mit eget Navn i Bogen. — Cordt Trap var en velbegavet og elskværdig Dreng. Vi stod paa en god Fod med hinanden, og da jeg kom til a t bo i København, indbød han mig til Besøg i sit Hjem i Chri- stiansborgs østre Buegang ud imod Marmorbroen. Jeg kom der ogsaa nogle faa Gange, men kun med Frygt og Bæven, skønt hans Forældre og Søskende tog særdeles venligt imod
Made with FlippingBook