HolgerBegtrupsLevned_I

97 M. J. Faber , og de havde en stor Børneflok, der tumlede som en Stime muntre Fisk i Vandet, ikke mindst, naar de­ res Far var hjemme. — Han var Fører af Passagerdamperen »Dania«, som sejlede mellem København og Aalborg. De Rejsende syntes godt om den muntre og hjælpsomme Kap- tejn. Jeg tror ogsaa, han var en dygtig Sømand, der stod vel anskrevet hos »Det forenede Dampskibsselskabs Di­ rektion. Men han havde det sørgelige Uheld to Gange at forlise paa sin Rute. Første Gang det skete, lod Selskabet bygge et nyt »Dania« med Faber som Kaptejn. Men da dette nogle Aar derefter ogsaa led Skibbrud, turde Direktørerne ikke mere give ham et Skib at føre. De gav ham derimod Stillingen som Dampskibsekspeditør i Løgstør, hvor han døde i Begyndelsen af det 20. Aarhundrede, jovial og hjælp­ som lige til det sidste. Morsomt nok havde han efter sine to Forlis det Held a t vinde en stor Sum i Lotteriet! Onkel Mathies Faber var en god Type paa en dansk Sømand med en praktisk Forstand, en djærv Mund og et straalende Humør. Tante Sophie havde vist i Grunden ogsaa et lyst Sind. Men hun var mærkelig følsom og kunde let græde over Livets Genvordigheder. De to elskede hinanden, og det var rørende a t se, hvor godt han forstod at muntre hende, naar hun gav sig til a t klynke. En af deres to Døtre, Elisabeth, der var et Aar ældre end mig, kom som halvvoksen i Huset hos os, og vi regnede hende næsten som vor Søster. Hun blev senere gift med Driftsbestyrer Carl Pfeil paa Kroneølbryggeriet, som hun lærte at kende i Birkerød. De to har altid hørt til vore nær­ meste Venner. — De fem yngste af Fabers Børn var Drenge. Dem baksede deres Far tit med paa den lystigste Maade. Jeg blev helt forskrækket for ham, naar han endevendte og klapsede dem. Men jeg opdagede snart, at Drengene selv morede sig godt derover. Naar jeg alligevel blev ved at være en lille Smule bange for ham, saa kom det af, at han drillede Holger Begtrups Levned. 7