HolgerBegtrupsLevned_I

96 i Behold og spillede udmærket L ’hombre; men han skændte stadig med en Oldings Arrigskab paa sin Sønnesøn, den elskværdige Fætter Marcus, hver Gang han dummede sig i Spillet. — Ellers var Tonen i Hjemmet munter og utvungen som saa tit hos det højere Bourgeoisi. E t helt andet Præg bar det andet Hjem, hvor Tante Asta og jeg kom lige saa ofte, nemlig hos Kontorchef, Kancelli- raad C. E. F. Reinhardt paa St. Knuds Vej. Han var gift med Mors yngste Søster, den blide Tante Emilie med de smukke Øjne. Her maatte alting rette sig efter Husherrens Vilje, og det forundrede mig, at denne begavede Mand, der i Birkerød viste sig som den livligste og elskværdigste Selskabsherre, hjemme hos sig selv var saa bitter og van­ skelig, a t det øjensynlig øvede et stærkt Tryk paa hans Kone og Børn. — Ingen vidste dengang, at det var en sni­ gende Hjernesygdom, der gjorde ham saa pirrelig. Nogle Aar senere blev han blind og lam, og da han dog bevarede sin Forstand, blev hans sidste Leveaar en meget svær Tid for ham og hans Omgivelser. Men det var opbyggeligt at se, hvorledes han under dette tunge Kors lærte at bøje sin Vilje og tage sin Skæbne af Guds Haand. — Naar Onkel Rein­ hardt skændte paa sine Sønner, følte jeg det, som om det gjaldt mig selv, da jeg ingenlunde opførte mig bedre end de. Jeg sad med stive Øren ved Bordet og blev først fri igen, naar vi slap op paa Drengenes Kvistkammer, hvor vi havde det dobbelt muntert bagefter. Husets ældste Søn, Erik, var opkaldt efter Far og født paa Mors Fødselsdag den 18. Maj 1859, en god Maaned før mig. Han var en prægtig Fyr, og vi kom brillant ud af det med hinanden. Men jeg kunde nok mærke, a t en altfor streng Opdragelse virker til, at en livs­ kraftig Dreng tager sig Friheder paa egen Haand, naar han er udenfor Opsigt. Ganske anderledes fri og gemytlig var Tonen i Tante Sophies Hjem. Hun var gift med sin Fætter, Skibsfører