HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

Norske troppers ophold i København 1762-1763 3 2 1 fik. De ville enten have norsk fladbrød bagt på en speciel måde eller rugbrød, og så fik de det sidste. Det kneb også på anden måde at skaffe dem en kost, der ikke var for afvigende fra den, de var vant til hjemme. Det uheldige var, at man endnu ikke kendte til at udlevere forplej­ ningen gennem afdelingerne, men soldaterne fik kun brødet og måtte købe resten hos marketenderne, der så skaffede varerne fra omegnens handlende og bønder. Medens officerskorpset2 i den danske hær var opdraget til at føre et særdeles indgående tilsyn med deres under­ givnes orden, renlighed og sundhedstilstand, hvorved der var opstået et meget patriarkalsk forhold mellem officerer og mandskab, var dette ikke trængt ind hos de norske officerer, fordi de ikke var vant til at have mandskab år ud og år ind, men kun under øvelserne, der varede fire sommeruger. Endelig synes man ikke ved opstillingen af de batal­ joner, der skulle til Danmark, først og fremmest at have udtaget de bedst egnede folk.3 En følge heraf var, at syge­ ligheden var meget større mellem nordmændene end mellem de danske, og da hæren brød op i 1762 for at rykke ind i Mecklenborg, var sygeprocenten 17 ved de norske regimenter og kun 5 ved de danske. Heldigvis blev zaren styrtet, netop som de fremskudte styrker fik føling med hinanden, og kejserinden sluttede hurtigt fred. Hovedstyrkerne af vor hær gik derefter i vinterkvarter i Hertugdømmerne, medens fire norske bataljoner sendtes hjem , og to bergenhusiske, to vester- lehnske bataljoner og Throndhjemske Felt Regiment skulle danne garnisonen i København sammen med de fire hvervede bataljoner. I løbet af sommeren havde General Commissariatet fået at vide, at forholdene blandt de efterladte bergen­ husiske soldater ikke var gode. Det fortaltes, at de døde havde ligget flere dage mellem de syge på hospitalerne.

Made with