HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

3 2 0 Gordon Norrie men skød i så fald skylden på befalingsmændenes svig­ tende tilsyn. Den preussiske Syvårskrig udviklede sig hurtigt således, at der 1758 opstod fare for vor sydgrænse. Der oprettedes derfor en sikringsstyrke i løbet af sommeren i Holsten hovedsagelig bestående af hvervede regimenter fra Dan­ mark og Norge, medens fæstningerne, såvel København og Kronborg som Frederiksort, Rendsborg og Gliickstadt delvis besattes med nationale bataljoner fra begge riger, ligesom disse også afgav soldateske til flåden. I Køben­ havn blev kun fire hvervede bataljoner tilbage, medens otte og en stor del af artilleriet afgik til grænsen. De nationale bataljoner formeredes på den måde, at hvert regiment afgav en, udtaget af mandskab fra hele dets distrikt. I 1762 døde kejserinden af Rusland og blev efterfulgt af hertugen af Gottorp som zar Peter III. Han sluttede straks fred med Preussen for at angribe Danmark. Sik­ ringsstyrken blev derfor forøget mest muligt til en virke­ lig kampdygtig hær, og heri indgik bl. a. tre såkaldte norske feltregimenter, hvoraf første dannedes af en ba­ taljon fra hver af de bergenhusiske og vesterlehnske re­ gimenter, der lå i København, medens det tredie afgaves af de tre throndhjemske nationale regimenter, der ikke hidtil havde afgivet tropper til grænsen. Throndhjemske Felt Regiments officerskorps bestod på et par undtagelser nær af nordmænd, der var avancerede »fra flinten«, d. v. s. fra menige og underofficerer. Langt de fleste af dem og alle underofficerer og menige hørte hjemme i Throndhjems omegn. Regimentet blev opstillet i Thrond- hjem , marcherede den lange vej ned til Christiania og sejlede derfra til Hertugdømmerne. Allerede da de første nordmænd satte foden på dansk grund,1 protesterede de mod at spise det hårde, danske brød, bagt af rug og havre, som deres danske kammerater