HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

3 2 2 Gordon Norrie Det medførte, at hofmedicus, dr. med. Johan Gotfred Licht fik overdraget overtilsynet med sygestuerne. Det viste sig så, at regimentsfeltskær Frederik Martin Nass havde forbudt opsætningen af de hårdugsvinduer, kom­ m issariatet havde befalet anbragt i hver sygestue, og tværtimod påbudt, at hverken vinduer, døre eller ovnlåger måtte åbnes. Følgen var, at »solche Krancken Stuben von einem fast Pestilentzialischen Gestanck inficiret, so dasz fast alle dahin kommende Krancken crepirten«. Hvilket for resten snart efter også gjaldt Nass selv. Hvad angår de døde, forholdt det sig således, at der en lørdag døde tre mand, og da man ikke kunne skaffe ligkister til dem før mandag, blev ligene flyttede ud i forstuen, men man kunne neppe nære sig for stank i hele huset. Licht fik hurtigt bragt en vis orden i tingene. Der antoges syge- koner og tilkommanderedes en inspektionshavende lø jt­ nant fra regimentet samt en underofficer og et par faste sygepassere pr. kompagni. De største hospitaler fandtes i det tidligere Jordemoderhus i Gothersgade og hos øl­ tapper Hans Høyer, der ved skattemandtallet i 1762 op­ gav, at der boede 12 sygekoner hos ham. Throndhjemske Felt Regiment havde naturligvis haft en del sygelighed som de andre norske regimenter.4 Alle­ rede i Norge m istede det nogle mand, under sejladsen til Hertugdømmerne ligeledes et par og under opholdet ved grænsen 60. Da regimentet brød op dernede fra, medførte det så mange folk som muligt, men en del af dem var så syge, at de måtte transporteres på vogne, og under denne del af marchen døde 6. Skønt mandskabets marchdygtig­ hed var stærkt nedsat ved sygeligheden, undlod regimen­ tet at gøre noget for at få de ret lange dagsmarcher i ondt vejr og ad elendige veje nedsat, hvilket forøgede antallet af syge og døde. Da regimentet kom over Lillebælt, var det så medtaget, at det måtte efterlade 60 syge i Middel­ fart, og af dem var de 30 døde inden årets udgang. På