HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

3 1 6 Sigurd Jensen Det var naturligvis pænt gjort af godsejerne, og mon det ikke også var ganske klogt gjort. Opsigelse af nogle tusinde prioriteter i landbrugsejendomme kunne, som situationen var i disse år, let have skabt en situation, der kunne være blevet meget ubehagelig - også for gods­ ejerne. La Cour sagde, som nævnt, at en maksimalrente ville være en beskyttelse for m iddelstanden, og ved m iddel­ standen forstod han gårdmandsstanden. For at forstå hans og gårdmændenes syn på standens sam fundsmæs­ sige placering må man klargøre sig dens forudsætninger. Det 18. århundredes bønder havde levet under en patriar­ kalsk samfundsordning, hvor herremanden havde været systemets kærne, og bøndernes plads i dette havde været bestemt af deres tilknytn ing til og afhængighed af ham. Hvad var nu mere naturligt for den frigjorte selvejer­ bonde end at forestille sig et tilsvarende system i det små med ham selv som m idtpunktet og med fam ilie, tyende og eventuelt en husmand som tilbehøret? Hvad andet havde han vel egentlig forudsætninger for at forestille sig? Man møder denne indstilling gang på gang i disse år. Den kom til orde i diskussionen om renten i 1850’erne; indstillingen ligger også bag Folketingets tøvende behand­ ling af tyendeloven, der påbegyndtes nogenlunde straks efter grundlovens indførelse, men først blev færdig 1855, og den er vel en af de væsentligste psykologiske forudsæt­ ninger for den i en senere tids øjne så unaturlige alliance i 1865-66 mellem »de store og de små bønder«. Men gårdmændene kunne ikke gennemføre deres krig. Hvordan det gik på den politiske front, er det overflødigt at komme ind på her. På den økonom iske front strandede alle bestræbelser på at gøre gårdmandsstanden til en privilegeret m iddelklasse. Maksimalrenten fik de ikke tilbage, bl. a. fordi de mødte en kompakt modstand hos købstædernes og hovedstadens repræsentanter, som var