HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

Liberalisme contra patriarkalisme 317 indstillet på at give plads for kræfternes frie spil, og som blandt mange praktiske hensyn ikke m indst måtte tage hensyn til byggeriet. Hvad en maksimalrente ville have betydet for nybyggeriet i København, der netop nu var i færd med at brede sig ud over voldene, kan man naturlig­ vis kun gisne om, men sandsynligvis ville det have været meget generende. Men heller ikke gårdmandsstanden selv indtog en ensartet holdning overfor den fremtrængende kapitalisme. Det var ikke alle, der tog afstand fra den upersonlige udlånsform , som Sylvester Jørgensen havde fundet så »modbydelig«. Det ses f. eks. af de nye udlåns­ regler, der i 1859 fastsattes for den i 1857 oprettede spare­ kasse i Aastrup på Falster. Det bestemtes heri, at når en interessent vil indskyde penge i sparekassen på den be­ tingelse, at de skal lånes ud til en bestemt mand, da skal der »for Fremtiden« ikke tages hensyn dertil. Bestyrelsen skulle suverænt kunne bestemme, hvem der skulle lånes ud til.15 Også oprettelsen af Den sjæ llandske Bondestands Sparekasse i 1856 var med til at drage de sjæ llandske bønders penge ind under sparekassernes kontrol i stadig stigende omfang, og efter nogen tøven fulgte jyderne efter, idet der fra midten af 1860’erne oprettedes et meget stort antal små sognesparekasser. Således kom efterhån­ den selv de mere afsides liggende egne i kontakt med sparekasseinstitutionen, og sparekassernes samlede inde­ stående tegner et stadig korrektere billede af opsparingen. I 1869 indestod der 112 y2 mill. kr. i sparekasserne,16 hvad der så nogenlunde svarer til totalværdien af landets udførsel i det samme år (i finansåret 1869-70 116 mill. k r.).17 Lovforslaget om genindførelse af maksimalrente blev hurtigt standset. Det fik end ikke lov til at overgå til anden behandling. Forsøget på at stavnsbinde en del af landbokapitalen var slået fejl. Købstadliberalismen havde