HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

Liberalisme contra patriarkalisme 311 ind, bidrage til at lette skattetrykket på erhvervene, af hvilke især landbruget følte sig stærkt besværet. Men bestræbelserne lod sig ikke gennemføre. For at dirigere de ledige penge frem til de kapital­ hungrende erhverv kunne man også udvide antallet af kreditororganisationer og forbedre disses effektivitet. Den vej gik man i høj grad. Der oprettedes enkelte ban­ ker og en del sparekasser, og 1850 kom de to første kreditforeninger, hvis virksomhed i de første år dog var ret beskeden. Sparekasserne, der i særlig grad skulle opsuge de ledige småkapitaler, var ikke altid særlig ef­ fektive. Dels varede det temmelig længe, inden de rigtigt kom ind på at placere indskudsm idlerne lokalt (oprinde­ lig indsattes det hele i sta tskassen ), dels arbejdede de tit uhensigtsmæssigt. Det hang sammen med, at forretnin­ gerne i vidt om fang udførtes vederlagsfrit af velstillede og velmenende borgere, der mente at gøre en social ind­ sats på denne måde. Betjeningen af publikum blev der­ efter. I en artikel af 31. oktober 1840 beklager »Politi­ vennen« sig over den korte og ubekvemme kontortid og den nonchalante behandling af indskyderne i den køben­ havnske sparekasse. Men det varede adskillige år, inden man her lidt efter lidt søgte de værste ulemper afhjulpet.5 Endelig kunne man for at få de ledige penge frem op­ hæve maksimalrenten. Siden midten af 16. århundrede havde der været fastsat en maksimalrentesats ved pengeudlån. Der kunne af og til blive ændret lidt ved den; i reglen lå den på 4-5 pct. Den, som tog mere, gjorde sig skyldig i åger. Denne mak­ simalrente havde været en hæmsko på forretningslivet gennem mange år, og en række undtagelsesbestemmelser og dispensationer havde efterhånden »gennemhullet« den så stærkt,6 at det for det københavnske forretningsliv næppe føltes som nogen særlig revolutionerende foran­ staltning, da den ophævedes ved loven af 6. april 1855.