HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

3 1 0 Sigurd Jensen at kunne paastaae, at en ikke ubetydelig Capitalinasse i Danmark henligger død og ufrugtbar«.3 De gode kurser, der gennemgående opnåedes på statspapirer i denne periode, og den kortvarige, men hektiske aktiespekula­ tion, der fandt sted i begyndelsen af 1840’erne, viser dog, at en del af denne kapital under givne omstændigheder lod sig lokke frem. Men erhvervslivet måtte naturligvis ønske, at de ledige penge måtte finde frem til det, og at så mange af dem som muligt måtte blive lokket frem fra strømpeskafterne. For at få dirigeret den disponible kapital i den ønskede retning kunne man gå flere veje. En af dem var at gøre statsobligationerne mindre til­ lokkende for sparerne. I Viborg stænderforsam ling havde man i 1836 rejst spørgsmålet om beskatning af sådanne papirer. Et medlem (Roulund) mente, at det ville være retfærdigt at beskatte statspapirerne, idet disse papirer ved pengeforandringen i 1813 var sluppet urimeligt bil­ ligt, og et andet medlem (Tutein) sagde i den anledning temmelig bittert: »Om Statens Ret hertil (d. v. s. til at beskatte obligationer) synes ingen grundet Tvivl at eksistere. Det er i Sandhed vanskeligt at indsee, hvorfor denne Art af Formue mere skulde være fritagen for at bidrage til Statens Fornødenheder end nogensomhelst anden beskattet Gjenstand, og de Indvendinger, som ere gjorte mod det statsøconom isk Rigtige i at beskatte For­ mue, om hvis Tilværelse og Størrelse det er let at for­ skaffe sig Kundskab, have sikkerligen ingen Restand. D isse Indvendinger vilde aldrig have erholdt megen Vægt, dersom det ei saa ofte havde ligget i de Magthaverne nærmest Stilledes Interesse at fritage Formue fra at bi­ drage til at bære dens Andeel af Statens Byrder.«4 En sådan beskatning af statsobligationerne ville kunne med­ føre to fordele: foruden at folk ville blive mindre inter­ esserede i at købe obligationerne, ville skatten, der kom