HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

3 1 2 Sigurd Jensen Men bondestandens repræsentanter på tinge var gået skarpt imod ophævelsen, for denne stand stillede sagen sig nem lig anderledes. Loven af 1855 bestemte nok, at der stadigvæk ved lån mod pant i fast ejendom skulle være en maksimalrente (på 4 p ct.), men indenrigsm inisteriet skulle kunne meddele dispensation herfra. Tidligere havde kongelig resolution været nødvendig for at opnå dispensation fra maksimalrentebestemmelserne. Bøn­ derne forudså nu, at disse dispensationer ville blive en rent formel ekspeditionssag - hvad de fik ret i - og de frygtede en alm indelig stigning af renteniveauet. Derfor udviklede der sig en meget livlig rentedebat, og spørgs­ målet maksimalrente eller fri rente blev et af de domi­ nerende under valgkampagnen i 1858. Flere jyske land­ bokredse valgte deres folketingsmand under den udtryk­ kelige forudsætning, at han skulle arbejde for genind­ førelse af maksimalrenten,7 og da tinget trådte sammen, kvitterede disse medlemmer da også med en omgående reaktion. De indbragte i oktober samme år et privat lov­ forslag om genindførelse af maksimalrente ved udlån med krav om kongelig resolution som betingelse for dis­ pensation. Under drøftelsen i tinget havde kloge folk såvel fra højre som fra venstre fløj let ved at slå ned på, at hvis man indførte en maksimalrente, ville lånsøgere, herunder også landbruget, ofte komme ud for, at de intet kunne låne, da kapitalen så ville søge andetsteds hen. Overfor dette tilsyneladende så indlysende og afgørende argu­ ment fremførte gårdejer Sylvester Jørgensen, der repræ­ senterede Ringkøbing amt, et ikke uvæsentligt synspunkt. Han sagde, at der i virkeligheden fandtes to pengemarke­ der i landet, et i det store og et i det små. Det var meget forkert at tro, at de faldt sammen. Pengemarkedet i det store var det at sælge aktier, statspapirer, veksler o. s. v., pengemarkedet i det små var det, at den ene nabo lånte