HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

Liberalisme contra patriarkalisme 3 0 9 virkede sammen til nedgangen i antallet af denne kate­ gori erhvervsdrivende. Men det var i al fald meget af­ gørende for en brændevinsbrænders mulighed for at holde sit brænderi i gang, om han havde driftskapital til at købe kul, korn, kommen etc. og til at betale de for­ nødne udgifter. Desuden måtte han i reglen have store penge bundet i en ejendom (enkelte boede dog til leje, f. eks. hos bryggere), og de køer, der var så vigtig en faktor for erhvervets produktion, kostede også mange penge, ikke m indst fordi det ofte var fine dyr. En rede­ gørelse fra oldermand Frants Leth i 1762 viser, hvor vigtigt kapitalsspørgsmålet allerede da var for erhvervets udøvere. Leth skriver, at de aktive brændere kan deles i 3 grup­ per. Første gruppe, som han ansatte til 35, var for- muende folk. 6 endda særdeles velstillede. Anden gruppe - på 109 - var folk, der sad i god næring »og kand nogen­ lunde giøre deres Indkiøb dertil i rette Tiid«. 3. gruppe omfattede 124. Det var folk, »som vel nogenlunde hielper sig igiennem , men dog nok har besværlig ved at hytte sig for, at nærme sig til de fattiges Tall«. Foruden disse 268 var der endnu 45 brændevinsbrændere, som nok havde deres borgerskab, men som i virkeligheden hver­ ken havde midler til at drive deres brænderier eller til at betale deres tidepenge til lauget.2 Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor­ ledes brændevinsbrænderne i 3. gruppe uden at være så særlig uheldige m ister den fornødne kapital og glider ind i den sidste sørgmodige gruppe af folk, der ikke magtede erhvervet. I 1830’erne, 1840’erne og en del af 1850’erne har vi den ejendommelige situation i landet, at der efter alt at dømme var en vis pengerigelighed samtidig med, at det var svært at låne penge. Nationaløkonomen A. F. Bergsøe skrev herom i 1839: »Man synes . . . temmelig sikkert