HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI
3 0 8 Sigurd Jensen pligten blev alm indelig, var der imidlertid kommet nye spændingsmomenter til. Den store, dybtgående og stadigt voksende uoverens stemmelse indtræffer nemlig, da der i det 19. århundrede opstår en livskraftig og ekspanderende m ellemklasse både på landet og i byerne, på landet gårdmændene, i byerne en væsentlig del af de handlende og de selvstæn dige håndværkere samt embedsmændene. Begge parter ønskede størst mulig politisk indflydelse, hver part vå gede nidkært over, at dens bidrag til det almene ikke blev uforholdsmæssigt stort, og både landbomellemstanden og købstadmellemstanden havde behov for lånekapital - og helst billig lånekapital. Og det er om uoverensstem melserne på dette sidste område, at der skal berettes i det følgende. Den episode, der skal fremdrages, giver i en nøddeskal et billede af, hvorledes de modstridende interesser på dette felt mødtes og kæmpede, og episoden fortæller adskilligt om, hvorledes byernes og landets folk nok hver møder med sin sam fundsopfattelse, men at der tillige ikke går helt skarpe grænser mellem land og by. Det var vigtigt for begge parter at skaffe lånekapital. Gårdmændene var i stort tal blevet selvejere, og selveje kræver større disponibel kapital end fæste, bl. a. fordi der oftest ved ejerskifte skulle udredes betydelige sum mer, arvedelinger krævede kontanter o. s. v. Endvidere sku lle der bruges penge til forbedringer - i 1840’erne synes der at være ofret meget på landbrugets bygninger - og i det hele taget skulle det handicap, landbruget havde fået under den svære og langvarige krise i 1820’erne, indhentes. Hvor livsvigtig adgangen til kapital var for byerhver vene, ses af mange ting.1 Her skal blot nævnes et enkelt eksempel: 1762 var der 313 brændevinsbrændere i Kø benhavn, hvoraf dog reelt kun 268 var aktive. 1891 var tallet helt nede på 29 aktive brændere. Flere årsager
Made with FlippingBook