HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

42 Frank Jørgensen efter steg medlemmernes antal raskt. Stifterne bestod af håndværkere, handlende, grosserere samt nogle officerer, men blandt dem findes også enkelte akademikere som lægen, professor Carl Otto, pastor C. H. Visby og pastor J. W. Marckmann. Kort efter indtræder C. N. David, Tage Algreen-Ussing, Orla Lehmann, ja endog J. L. Heiberg i foreningen, den sidstnævnte dog kun for et ganske kort tidsrum. Regeringen havde fra begyndelsen af betragtet Læse­ foreningen med uvilje og anså den for at være et politisk selskab. Det første bevis på denne holdning var den tid­ ligere nævnte episode i maj 1835, hvor en del under­ officerer blev tvunget til at udtræde af foreningen, inden dens endelige stiftelse havde fundet sted.63 I artikler i Kjøbenhavnsposten (bladets redaktør A. P. Liunge var en af foreningens første medlemmer) søgte man derfor at understrege, at Læseforeningen kun havde til formål at fremme almenoplysningen. Især pegede man på, at den skulle bidrage til en tilnærmelse mellem de forskel­ lige stænder. Mange af Athenæums medlemmer burde således melde sig ind i Læseforeningen for derved at komme i berøring med en del af deres medborgere, som de ifølge deres stilling i sam fundet ellers let kunne blive fjernet fra. Foreningen sku lle ikke oprette noget biblio­ tek, bøgerne burde i stedet cirkulere blandt medlem­ merne og til sin tid bortauktioneres (denne tanke blev dog kort efter opg ivet). I det oprettede konversations­ lokale håbede man, at en udveksling af ideer ville komme i gang, uden at foreningen derved forvandledes til en klub.64 Det er altså tankerne fra Davids oprindelige plan, der her delvis går igen. Foreningen sku lle virke stands- udjævnende, og de mere dannede (for eks. medlemmerne i Athenæum) sku lle belære dem, der havde behov derfor- Den oplysende virksomhed skulle forøvrigt ske gennem