HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 4 3 forelæsninger, som bestyrelsen håbede at kunne formå en række videnskabsmænd til at holde. Adolph Fibiger, foreningens første formand, holdt den 23. januar 1836 den første forelæsning, der skulle danne indledningen til en række oplysende og belærende fore­ drag.65 Forelæsningen havde imidlertid snarere karak­ ter af et defensorat for foreningen, og Fibiger under­ stregede, at man ikke ønskede andet end at bidrage til almendannelsens fremme, netop de ord, Frederik VI selv havde brugt i stænderanordningen. Forelæsningerne skulle afhjælpe manglerne i undervisningen, således ken­ der borgeren ikke engang de indre politiske forhold or­ dentligt, men han udtalte, at man ikke ville nogen form for politisk virksomhed. På den anden side burde em- bedsmændene ikke være så bange for enhver offentlig ytring, forhåbentlig vil denne frygt efterhånden tage af, når de vænner sig til den „offentlige stemme“ (stæn­ derforsam lingerne). Foreningens mål, almendannelsens fremme, må aldrig tabes af syne, og forelæsninger uden­ for de angivne rammer vil få de skadeligste følger. Kort efter sin forelæsning måtte Adolph Fibiger træ­ de tilbage som formand, da han blev forflyttet til Vejle. Måske skal denne forflyttelse betragtes som en straf overfor ham på grund af hans liberale sindelag;66 i hvert fald var Fibiger selv utilfreds med sit jyllandsophold, da han ved sin skribentvirksomhed var stærkt indlevet i københavnske forhold. Fra 1831 var han medredaktør af Borgervennen og fra 1834 medudgiver af Maaneds- skrift for Litteratur. Den følgende forelæsning holdt professor G. F. Ursin, og den handlede om „Forskellige Kunstveje, især Jern­ veje og Befordringsmidlerne paa Samme“.67 Læsefor­ eningen holdt sig således indenfor de af Fibiger afstukne rammer.