HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 41 færd var det altså langt den største forening, der over­ hovedet var fremstået i København. Kun når et folk er oplyst, kan det opnå velstand og frihed, skrev David i en artikel januar 1835 om „Læse­ foreninger iblandt Haandværkere“. I England har i det sidste tiår bestået en læseforening for håndværkere til stor gavn. I andre stænder har læseforeninger bidraget til disses alsidige dannelse, de må derfor have den samme virkning indenfor håndværkerstanden og naturligvis navnlig kunne udvide deres teknologiske viden. I så­ danne foreninger skal videnskabsmændene kun være rådgivende. Enhver, der føler varmt for håndværker­ standen, bør tage dette op til nærmere overvejelse, slut­ tede David.60 Denne artikel forblev ikke uden virkning, og en ind­ bydelse til en sådan læseforening udsendtes i januar 1835.61 Det fastsloges i indbydelsen, at allerede eet sel­ skab, Athenæum, havde bidraget til almenåndens op­ livelse. En udvidelse af denne virksomhed var i høj grad tiltrængt, og der burde derfor oprettes et læseselskab, hvortil enhver havde adgang. Et konversationslokale måtte også indrettes, men ingen restauration, og frem for alt skulle spirituøse drikke holdes borte. På den måde kunne det tillige blive en pendant til de amerikanske mådeholdsselskaber, der nu begyndte at blive kendt her i Danmark. Indbydelsen var anonym, men forfatteren til den var uden tvivl kommandør ved den militære høj­ skole Adolph Fibiger. T ilslutningen var imidlertid ikke stor i begyndelsen, og i maj 1835 udsendtes en ny ind­ bydelse, hvori det meddeltes, at foreningen ikke kunne konstituere sig, før ca. 400 medlemmer havde tilsluttet sig. Hidtil var kun ca. 200 medlemmer optaget.62 Den endelige stiftelse fandt først sted i oktober, og Læse­ foreningen havde da omkring 300 medlemmer, men der