HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 29 sku lle til at åbne selskabets første møde. Programmet var politiet kommet i besiddelse af ved hjælp af et om­ fattende spionageapparat, og den opstandelse, det vakte, viser, hvor frygtet sådanne organisationer har været. I 1831 stiftede A. F. Tscherning et „28. Maj Selskab“, der skulle „udvikle Sands for Almeenanliggender og den Dygtighed i disses Behandling, som Nationen kan behøve for rettelig at benytte sig af det kongelige Tilsagn om Provinsialstænders Indførelse“. Skræmt af den betyd­ ning, de hemmelige politiske klubher havde haft under julirevolutionen i 1830, forbød kancelliet selskabet, uden at man dog kunne fremføre nogen bestemt lovhjemmel for forbudet.20 A. S. Ørsted udtalte, at „Erfaringen har givet et for stærkt Vidnesbyrd om slige Klubbers Farlig­ hed, til at jeg tør vove at tilraade, at man faaer tilstede samm e“. Februar 1840 dannedes et Studentersamfund, der sku lle kunne optræde som en formel organisation af den danske studenterstand.21 Da samfundet ikke ville holde Konsistorium underrettet om sine forhandlinger, blev det ophævet.22 Karakteristisk for den ændrede politiske situation i fyrrerne er det, at studenterne ikke lader sig nøje med dette forbud. Carl Ploug klagede forgæves til politidirektøren, og senere indsendte bestyrelsen en petition til stænderforsam lingen i Roskilde, men med samme negative resultat. Efter det bekendte studentertog til Uppsala i 1843 stiftede en del studenter, der havde været med, Det skan­ dinaviske Samfund. Imidlertid nåede det aldrig at kon­ stituere sig, da det øjeblikkelig blev forbudt. Den russiske legationssekretær i København underrettede udenrigs­ m inisteren om, at hans regering nærede store betænke­ ligheder ved det påtænkte samfund.23 Herefter gik kan­ celliet straks med til at forbyde det. Bestyrelsen ind