HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

30

Frank Jørgensen sendte klage til kongen, men kancelliet erklærede, at selskabet uden at have et direkte ulovligt formål dog truede den offentlige sikkerhed. Allerede i september samme år stiftedes et „skandina­ visk Selskab“, hvis formål i meget høj grad stemte over­ ens med Det skandinaviske Samfunds. I modsætning til tidligere bestod indbyderne denne gang af en række af byens prom inente borgere. Da kancelliet ikke regnede med, at disse ville være så politisk „aktive“, og af hensyn til folkestemningen, fik det lov at bestå, men hvis det „lagde nogensomhelst politisk Tendens for Dagen, maatte det strax vorde op løst“.24 Efter forbudet mod Det skandinaviske Samfund fore­ kommer der ikke flere foreningsforbud under enevælden. Derimod sker det ret hyppigt, at politidirektøren blander sig i foreningernes indre anliggender. Dette havde man dog allerede gjort i 1835. Kort før Læseforeningens ende­ lige stiftelse lod alle regimentschefer deres underoffice­ rer vide, at de ikke måtte indtræde i nogen forening, „som laa udenfor deres m ilitære P ligters Ressort“.25 De højere officerer turde man dog ikke forbyde medlem ­ skab. Nogen protest opløfter sig ikke på grund af dette forbud, snarere ser det ud, som om man har været bange for, at foreningen sku lle blive forbudt. 1844 rejste bestyrelsen for Trykkefrihedsselskabet spørgsmålet om domstolenes upartiskhed.26 Politid irek ­ tøren truede øjeb likkeligt med at ophæve selskabet, hvis det fremtidigt delibererede om lovgivnings- og regerings- anliggender.27 Ligeledes modtog Det skandinaviske Sel­ skab i 1845 en advarsel om at holde sig til det i 1843 givne tilhold. Anledningen var, at D. G. Monrad havde holdt en tale for associationsfriheden .28 Efter at selskabet havde klaget til kancelliet, fik det til svar, at enhver kritik af regeringsforanstaltninger (der hentydes til bondecirkulæret) forbydes i tilholdet af 1843.29