HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

2 8 Frank Jørgensen om Forsam lingen vanskeligt kunde have nogen Mening“, da den ikke kendte disse associationer. Det kan næppe være andre end de engelske arbejderforeninger, Ørsted hentyder til. Plakatens gennem førelse i Danmark kan derfor ikke skyldes frygt for de tyske revolutionære be­ vægelser, idet den kun forbyder håndværkerne at vandre i de lande, „hvor saadanne Associationer taales“. England var netop praktisk talt det eneste land i Europa, der på denne tid tillod politisk orienterede sammenslutninger af håndværkssvende. For det meste er forholdene som i Danmark, hvor regeringens godkendelse er nødvendig, før en forening kan konstituere sig. Under et tolerant styre kan det imidlertid resultere i, at der næsten kan eksistere foreningsfrihed trods godkendelsesparagraffen. Imidlertid angik reskriptet af 1780 klubber, d. v. s. små sluttede selskaber Derfor kom kancelliet til at stå tvivl­ rådig overfor de store foreninger, der dukkede op sam ­ tidig med og efter stænderforsam lingernes indførelse. Spørgsmålet er da, om kancelliet i de tilfælde, hvor der har været tale om en kon flik t mellem staten og en for­ ening, er gået frem efter forud fastlagte retningslinier, eller om det i hvert enkelt tilfælde har handlet efter skøn. Det sidstnævnte punkt fører igen til spørgsmålet, om regeringens stilling til foreningerne undergår nogen forandringer, efterhånden som den politiske udvikling skrider frem. Dette kan kun ses ved at fremdrage de til­ fælde, hvor der har været tale om en konflikt mellem staten og en forening. Efter reskriptets indførelse er det første tilfæ lde sagen mod dr. J. J. Dampes selskab i 1820. I selskabets pro­ gram hedder det, at det danske folk har samme ret til at forandre regeringsformen idag som i 1660.19 Overfor en sådan ytring kunne kancelliet gribe ind med fuld ret, og politiet arresterede da også Dampe, netop som han