HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Marcus Hess 3 6 1 de sine købmænd på Vestmannøerne til at føre tilsynet med alle indkøb og salg af kongens varer, både islandske og udenlandske, og forestå skatteopkrævningen. Helt udenfor islandshandelen holdt Marcus Hess sig dog ikke i den følgende tid. Allerede en uge efter drøf­ telserne i kancelliet med Niels Kaas fik han tilladelse til i de kommende år at sejle til Hannefjord og Vapen- fjord på det sydlige Island, idet han skulle svare den sædvanlige told, d.v.s. 1 portugaløs af hvert skib, som han sendte derop. Desuden skulle han forpligtige sig til, som vanligt, at bringe indbyggerne gode varer til rime­ lige priser, samt bruge „ret mål og vægt“.64 Tilladelsen blev givet for 3 år, og Marcus Hess synes ikke efter pe­ riodens udløb i 1579 at have fået fornyet overenskom­ sten. Hvor meget han benyttede sig af den, vides ikke, men det første år havde han i hvert fald to skibe der­ oppe,65 og i marts 1578 fik han yderligere koncession på at lade sine skibe sejle til 3 havne på Islands sydlige kyst, nem lig Stappen, Reffet og Grindefjord.66 — Der­ efter høres der intet om Marcus Hess i forbindelse med handelen på Island. Handelen på Sverige. Siden Kalmarunionen havde der hersket gensidig han­ dels- og toldfrihed mellem de nordiske riger. Trakta­ terne efter unionens definitive ophør stadfæstede da også denne praksis, og det samme gjorde fredsslutningen i Stettin i 1570 efter Syvårskrigen. Ved de grænsemøder, der i de følgende årtier blev afholdt mellem de danske og svenske rigsråder, blev der fra begge sider fremsat klager over m isligholdelse af disse bestemmelser i freds­ traktaten. Fra dansk side drejede klagerne sig navnlig om, at de danske købmænd, især i grænseegnene, fik lagt hindringer i vejen, og danske skibe udsattes for overgreb fra den svenske flådes side, når de var på vej til eller

24