HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

360 K irsten-Elizabeth Jessen ne på Island ikke ville sælge deres varer til ham, så han blev nødt til at lade sine skibe gå tomme tilbage til Kø­ benhavn. — Kongen, der skulle fordele sol og vind lige, befalede Johan Buckholt at give ordre til, at de ved Øje­ fjord, Skagefjord og Husavik havnene nærmest boende lagmænd og sysselmænd skulle sørge for, at bønderne dér, som havde varer —- fortrinsvis svovl og tran — solgte dem til Marcus Hesses fuldmægtige og tjenere. Til gengæld skulle Marcus Hess holde rimeligere priser på de varer, han førte til Island.62 Da tidspunktet kom for fornyelsen af overenskomsten mellem kongen og Marcus Hess på disse tre nordlige havne, har den sidstnævnte gjort op med sig selv og fun ­ det ud af, at udgifterne ikke stod i et rimeligt forhold til indtægterne, og at der var for mange vanskeligheder forbundet med denne handelsvirksomhed, dels på grund af konkurrencen fra Hamburg, hvis købmænd kunne bringe billigere varer derop i ly af smugleri, og dels fordi han som nævnt havde vanskeligt ved at få bønderne til at afhænde deres produkter til sine fuldmægtige, der ofte har været tvunget til at sælge under den fastsatte pris. I hvert fald erklærede han i en samtale med kansleren N iels Kaas, at han ikke længere var interesseret i at be­ sejle disse steder, i det m indste ikke på de samme vilkår som hidtil. Han ønskede en for ham fordelagtigere kon­ trakt. Men kongen fandt, at den afgift, som Marcus Hess tilbød, var for lav, og at det i så fald måtte være til større fortjeneste for majestæ ten selv at lade skibe sejle til de omtalte havne, og gav derfor Christoffer Valkendorf be­ faling til i løbet af efteråret 1576 at gøre skibe klar til denne expedition, både ved i tide at bestille fetalje og andre varer, der kunne sendes til Island, og sam tidig sørge for, at der kom det nødvendige mandskab til sk i­ bene.63 Indtil 1596 drev kongen denne handel på de tre nordlige havne for egen regning, ligesom han fortsat hav