HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

362 K irsten-Elizabeth Jessen fra Narva, hvor de ifølge freden i Stettin havde ret til at handle frit. — Blandt de danske købmænd, der hand­ lede i Sverige, finder vi også Marcus Hess, der gennem sin faktor i Stockholm, Didrich Harder, havde udstrakte forretninger med den svenske konge, adel og borgerstand. Det er således under Harders navn, man i registrene til „handlingarna“ i Stockholm Slots regnskaber skal søge oplysning om Marcus Hesses salg til den dérværende kongelige majestæts købmænd, der varetog opkøbet af de udenlandske varer på den svenske konges vegne. Den københavnske borgmesters handel var i årene fra 1571 til 1582 af et ikke ringe omfang, ialt leverede han varer for over 37.000 daler, og som de øvrige købmænd, der havde handel med den svenske konge, måtte han ofte vente i årevis på sin betaling. Marcus Hesses leverancer bestod fortrinsvis af engelsk klæde, silke, salt og vin samt krydderier af de mest forskellige og raffinerede sorter.67 Hans betaling var foruden smør, skind og huder, osmund- og stangjern, rå- eller pladekobber, samt tjære, og ved et par enkelte lejligheder også skibe,68 således i 1581 skibet „Angermannen“, der vurderes til 2500 daler, men overlodes den københavnske borgmester for en leve­ rance af klæde for 1250 daler. I 1582 havde Didrich Harder, Marcus Hesses tjener, den sidste større levering, og derefter forsvinder såvel hans som hans husbonds navn helt ud af de svenske regnskaber. At Marcus Hess således var en af den svenske konges forretningsforbin­ delser, var sikkert en medvirkende årsag til, at han — i lighed med flere andre af de købmænd, vi træffer i „handlings“-regnskaberne — af og til opnåede d ispensa­ tion fra udførselsforbud og fritagelse for betaling af accise af fremmede drikke, og tilsyneladende uden større besvær fik tilbagegivet eller erstattet det gods, som han havde haft om bord på arresterede skibe, der tilhørte

Made with