HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Marcus Hess 359 på sagaøen, og trods udtrykkeligt forbud fortsatte de tyske købmænd deres handel deroppe. Marcus Hess måtte flere gange bede kongen om hjælp, således allerede få måne­ der efter sin første tilladelse til at besejle de nordlige islandske havne. Frederik II lod da også udfærdige en skrivelse til Hamburg, hvori han indskærpede forbudet, og gjorde opmærksom på, at de, der fortsat gav sig a f med skibsfart og sejlads til Island, ville have deres gods og skib forbrudt til den danske konge.58 Men disse for­ maninger hjalp kun lidet eller intet. Det følgende år ved påsketid måtte kongen atter gøre Hamburgs magistrat opmærksom på, at sejlads og handel på disse havne var forbudt.59 Samtidig fik også befalingsmanden på Island, Johan Buckholt, besked om at sørge for, at bønderne i de tre omtalte havne, Marcus Hess havde forpagtet, ikke måtte handle med andre end ham, og at han til gengæld skulle forsyne dem med gode og nyttige varer til en rime­ lig pris.60 Det synes af flere skrivelser at fremgå, at det både for Marcus Hess og de andre danske købmænd ikke altid har været lige let at bringe tilstrækkelige forsyn in­ ger til befolkningen på Island, og der høres gentagne gange klager over, at de udenlandske varer blev dårligere og dårligere, samtidig med at priserne steg på disse, mens de islandske varer ikke betaltes bedre end tidligere.61 Den islandske befolkning var i hvert fald m isfornøjet med Marcus Hesses tilførsler og priser og foretrak åbent eller skju lt de tyske købmænd. Skagefjordsbeboerne var de første, der klagede deres nød for kongen i København. De bad om, at han ville give tilladelse til, at også andre købmænd end Marcus Hess måtte sejle derop og forsyne dem med varer for fremtiden, hvis de, der havde forpagt­ ningen, ikke var i stand til at opfylde deres forpligtelser i den henseende. På sin side besværede Marcus Hess sig over, at beboer-