HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

358 K irsten-Elizabeth Jessen havne regnedes blandt dem, der gav mest udbytte, og bortset fra en enkelt afbrydelse 1572— 76 foregik den kongelige handel på Nordlandet lige til 1596. Det må antagelig ses på baggrund af de omfattende forretninger, Marcus Hess havde med kongen, at han i 1572 fik tilladelse til i de fire følgende år at købe alt det svovl, tran og andre varer, som kunne fås i havnene Øje­ fjord, Skagefjord og Husavik på det nordlige Island, og bruge al handel dér, som kongen selv hidtil havde gjort, mod at svare en årlig afgift af 4500 daler plus 2 læster svovl. Han fik endvidere tilladelse til at lade det svovl, han fik fra Island, lutre og oplægge i svovlhuset for Kø­ benhavns Slot, der lå uden for Østerport. Samtidig måtte han dog forpligte sig til at skaffe hofsinderne og hof­ tjenerne de nødvendige hofklædninger til samme pris, som andre købmænd kunne sælge det, dog således at be­ talingen herfor kunne fradrages den nævnte afgift.55 Det næste år sluttedes der en ny kontrakt mellem Marcus Hess og kongen angående Island, og afgiften blev sat ned, antagelig fordi kongen stadig var i restance overfor den københavnske borgmester, der ligeledes samme år fik løfte om at måtte benytte kongens skib, „Morian“, til at besejle Island med, dog med den k lausul, at de sejl og tove, som Marcus Hess lod anskaffe til skibet, også efter at han ikke brugte det længere, skulle forblive på det.56 Den 10. september57 fik han kvittance på de 18.000 daler, som han skulle svare i afgift af Øjefjord, Skage­ fjord og Husavik i de fire år, han havde fået tilladelse til at besejle disse islandske havne, idet det dog samtidig blev bemærket, at svovlet, som han havde forpligtet sig til at levere, ikke var indbefattet i denne kvittance. Der var imidlertid flere problemer forbundet med islandshandelen; som tidligere omtalt havde hambur­ gerne fra gammel tid haft en særlig privilegeret stilling