HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Marcus Hess 357 bryng Syssel mod at forsyne indbyggerne med gode varer til antagelige priser, og i 1569 blev tilladelsen fornyet.53 Gennem lange tider havde de hanseatiske købmænd, d.v.s. fremfor alle andre de fra Hamburg og Bremen, haft et fast greb om handelen på Island. Men ligesom hansea- terne overalt fra midten af det 16. århundrede var i defensiven, således også på Island. Fra den danske rege­ rings side havde man allerede i Christian III’s tid forsøgt at lægge hindringer i vejen for hamburgerkøbmændene, der specielt havde haft en privilegeret stilling på denne fjerne ø, og fra 1547 havde det for alvor været muligt for de danske undersåtter at deltage i konkurrencen, tak­ ket være en betydelig støtte fra kongens side. Magistraten i København havde forpagtet Island med Vestmannøerne mod til gengæld blandt andet at forpligte sig til at ud­ ruste og afsende skibe til Island hvert år fra Køben­ havn.54 Helt tilfredsstillende udviklede denne ordning sig imidlertid ikke; men trods alt havde den tyske handel på Island fået et knæk, og tyskerne havde selv måttet indrømme, at kongen var berettiget til at begrænse eller endog helt forbyde deres handel, efter hvad han selv fandt for passende, skønt de tyske købmænd så længe som muligt havde forsøgt at gøre gældende, at de havde krav fra arilds tid på retten til denne handel. — Fra 1557 overtog kongen imidlertid selv handelen på Vest­ mannøerne, og drev den for egen regning. Men allerede det følgende år kom Simon Surbeck til at forestå hande­ len og skatteopkrævningen dér indtil 1582. Efter 1560 gjorde kongen sin forkøbsret gældende til de varer, han mente, der var størst fordel ved at udføre, og ansatte derfor en mand, der fik titelen kongelig majestæts køb­ mand, til at drive handel på sine vegne på det nordlige Island. Det var især svovlhandelen, som havde hans in ­ teresse, og fra begyndelsen af 1560-erne var de kongelige hovedpladser her ved Øjefjord og Husavik, idet disse