HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Marcus Hess 353 lejlighed og ved andre32 ydede kongen, får man et ind­ blik i, når man ser, at den københavnske borgmester i begyndelsen af 1569 påtog sig at skaffe det nødvendige til orlogsskibenes udstyr33 og fra slutningen af januar dette år til begyndelsen af februar det følgende leverede for 34.260 daler, og fra 21. februar til 1. august 1570 yderligere for 11.083 daler, hvortil kom andre udlæg, som han foretog for kongen.34 For sine leverancer fik Marcus Hess betaling dels i form af rede penge, og dels i form af anvisning på korn fra de forskellige kongelige slotte samt udlæg i tiendeindtægten fra Viborg og Vendelbo stifter.35 Ved regnskabets afslutning ultimo december 1570 var kongen alligevel Marcus Hesses debitor fra begge års regnskab for over 42.000 daler.36— Foruden Marcus Hess tjente flere andre købmænd på krigen, der førtes fra 1563 til 1570; deriblandt er der måske navnlig grund til at fæstne sig ved Arent Hoffslag fra Nederlandene. Denne ydede store leverancer, ligesom Marcus Hess, fortrinsvis til flådens udstyr, og betales dels i rede penge, og dels i naturalier, og fik desuden anvisning på øxnetoldind- tægterne, henholdsvis i Ribe og Kolding.37 Ud fra den nære tilknytning, som Marcus Hess havde til kronen under Syvårskrigen, har man ment, at han indtog en halvt officiel stilling, og i denne egenskab skulle have haft titel af „kongelig majestæts købmand“.38 Den­ ne betegnelse kendes fra islandshandelen, hvor Hans Nielsen, Rasmus Pedersen og Niels Sørensen kaldes kon­ gelig majestæts købmænd i Frederik II’s tid. Desuden kendes titelen fra Sverige, hvor den var betegnelsen for de købmænd, der forestod opkøbet af de udenlandske varer, de såkaldte „handlingar“ ved „varuhusene“, den særlige svenske organisation for forvaltning af natural- skatterne, hvilken institution foruden i Stockholm, fand­ tes i en række svenske byer som Norrkoping, Soder- koping, Kalmar og Elfsborg, for at nævne de vigtigste.39